Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Så vælter traileren ikke

To slags anti-slinger-systemer til trailere og campingvogne er blevet testet på køretekniske anlæg Sjælland-Ringen.

Nu er der ingen undskyldning for ikke at køre sikkert med trailer og campingvogn, To kendte tyske virksomheder, AL-KO og BPW, har udviklet sikkerhedssystemer til campingvogne, der også kan overføres til trailere.

ErhvervsBladet.dk var med, da Dansk Camping Union (DCU) testede systemerne på FDM’s køretekniske anlæg Sjællands-Ringen ved Roskilde. De to systemer var monteret i campingvognene Adria Classica 613 og Dettleffs Beduin og beviste, at de kan redde både liv og førlighed.

Med Frede Petersen, én af rigspolitiets garvede chauffører, bag rattet, kan man nok ikke få bedre testpilot. Og han holdt sig ikke tilbage, men kørte, som man gør, når man drager sydpå med 100 km/t på motorvejen.

Opskriften var slalom og undvigemanøvrer med op til henholdsvis 90 og 60 km/t. Sådan kører man ikke – heldigvis – til daglig. Men er uheldet ude, og man skal undvige en lastbil, der bremser op eller en personbil, der trækker ind foran én, så skal man virkelig tage fat i rattet.

»Man skal ikke blokere bremserne, hvis campingvogn og trailer kommer i slyng. Man skal stødbremse. Og med AL-KO’s ATC-system og BPW’s IDC- system bremser campingvognen eller traileren selv op,« siger Stefan Rosendal, redaktør ved Dansk Camping Union.

I testen var BPW-systemet lidt sent ude med at bremse op, men det kan være, fordi campingvognen var få kilometer gammel. Men den var nede og »kysse« asfalten med forkanten, men Dethleff’vognen er stærk og klarede den hårde behandling.

»90 procent af ulykker med campingvogne sker ved, at speederen er sluppet – måske på vej ned ad en bakke - samtidig med, at en bus eller lastvogn tordner forbi i ydersporet og forårsager sidevindspåvirkning. Her er de to systemer virkelig vigtige og burde snart være standard. Alt for mange undlader at betale de måske 7.000 kr. en eftermontering koster. Fra fabrikken er prisen typisk 5.000 kr.,« siger Stefan Rosendal.

AL-KO kan også levere systemet til trailere, der har AL-KO-aksler, mens PBW p.t. har udviklet systemet til campingvogne, PBW er først kommet i gange med salget nu. Der findes også trailere med hydrauliske bremser og luftaffjedring – blandt andet har hestetrailerfabrikanten Bögmann dette system, som er dyrt.

Stabilitetssystem på bilen

Trækkende enhed ved testen i Roskilde var en Opel Insignia Tourer 2,0 CDTI, som var forsynet med Opels TSA-trailerstabilitetssystem, som kan læse, at den har fået en trailer hægtet på – og derefter justerer bilens ESP (ESC) system, så det indstiller sig til trailerens bremsesystem.

Forud for testen var bil og campingvogne kontrolleret for vægt- balance, påløbets sammenspænding og kugletryk. Der var ballast i form af sandsække i skabene (1.500 kg. i alt).

Efter en dag med disse test er der ingen tvivl om, at man vil vælge en campingvogn eller trailer med disse livreddende sikkerhedssystemer. TSA- systemet til Opel Insignia ligger på cirka 15.000 kr. og kan kun fås som fabriksmontering.

AL-KO arbejder med både ATC-systemet, der aktiveres, når traileren kommer i slinger, og AKS-systemet, der dæmper trailerens små svingninger og niksvingninger – og ifølge test hos tyske ADAC kan øge den kritiske kørehastighed med 20 procent. Der kræves 13 polet-stik til ATC-systemet samt minimum ABS-bremser.

BPW’s IDC system er i første række udviklet til campingvogne og er netop blevet lanceret efter et halvt års test sammen med campingvognsproducenter.

Begge producenter anbefaler, at eftermontering sker hos autoriserede forhandlere.

cterhvervsbladet.dk

 




Markedet lige nu