Ryanair vil kun flyve med én pilot

Lavprisflyselskabet Ryanair går nye veje i deres spareiver. Topchef Michael O'Leary ønsker, at selskabet fremover kun benytter sig af én pilot på overfarterne.

52 Kommentarer

Michael O'Leary har en drøm.

Ryanair skal ikke kun være det største lavprisselskab i Europa. Det skal fremover også være kendt som selskabet, der kun benytter sig af én pilot, når flyet gør klar til takeoff. 

Læs også: Ryanair siger farvel til jyske ruter

Normalt sidder der to personer i kabinen, men topchefen for Ryanair har over for Financial Times afsløret, at han har skrevet til luftfartsmyndighederne og ansøgt om muligheden for kun at bruge en pilot på overfarterne. Ifølge ham selv er co-piloterne udnødvendige i disse moderne dage, hvor ”computere gør det meste af arbejdet”.
 
”Det ville spare hele industrien en formue,” siger Michael O`Leary.

Hans argument er blandt andet, at et tog også kun har en fører, selvom der ved et eventuelt hjerteanfald vil ske en ulykke. 

Læs også: Anholdt for at klage over Ryanairs mad

”I 25 år med over 10 millioner flyvninger, har vi kun oplevet et hjerteanfald en enkelt gang. Og der lykkedes det alligevel piloten at lande flyet,” siger han.

På de lange flyvninger vil der stadig være brug for to piloter, men på de korte distancer kan man godt skære ned til en og samtidig uddanne stewardesserne til at udføre co-pilotens arbejde. Et arbejde, der ifølge Michael O`Leary kun består i at ”sikre sig at piloten ikke faldt i søvn og trykke på noget af computer-kontrollen.”

HAR DU LYST TIL AT FLYVE MED KUN ÉN PILOT? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Et tog har en dødemandsknap!

Så det selv stopper (bremser ned til 0 Km/t) ved bevidstløshed eller død hos loko føreren. Det kan ikke sætte farten op eller hopper af skinnerne. Hvordan vil man kunne lande et fly sikkert uden pilot? (også i dårligt vejr, blokerede landingsbaner mm.) ?

Pressen hopper på den hver gang

O'Leary er lige så dygtig som Spies var til at få gratis omtale og det endda uden at tage stoffer eller strippe. Han kommer bare med en idiotisk idé, som han udemærket ved ikke har nogen gang på jorden.

Laserangreb

Fint nok med at en pilot kan klare det meste selv, og styrmanden blot er til rådighed hvis det er nødvendigt som mange mener, hvilket iøvrigt er forkert men det gider jeg ikke uddybe det nærmere...

At en pilot får et hjerteanfald må selvfølgelig anses som en lille risiko, men den er tilstede og fatal. Men har nogen hørt om den nye og mere og mere udbredte trend med laserlys der rettes direkte ind i cockpittet? Hvis en pilot bliver blændet i minutterne omkring sin landing vil det uden tvivl betyde et haveri af den ene eller anden art. Hvis ikke han kan se instrumenter eller de udvendige scenerier er han chanceløs for at lave en vellykket approach....

Kunne som pilot nævne flere ting, men det er jo som det er.... god tur

lidt facts fra den virkelige verden!

Jeg tror styrmænd i SAS på omkring 50 år med en årsindkomst på 1 mio. om året ville grine højlydt, hvis de skulle servere kaffe bagi. Der er aldrig fly der er blevet fløjet af mere end 2 piloter ad gangen. I gamle dage og endnu i dag er der en eller to piloter ekstra med når turene er lange og hviletidsbestemmelserne skal overholdes. Ellers tænker du måske på flight engineers på f.eks. DC-10 og B747 Classic, men det er ikke piloter. Ryanair opererer med B737 som er designet til at flyves af 2 piloter, og kun i nødssituationer af en enkelt pilot som f.eks. ved et hjertetilfælde. I bund og grund laver begge piloter samme job, det er blot kaptajnen der har sidste ord. Så hvis man følger Ryanairs logik burde de vel spare kaptajnen væk eftersom han tjener mest. Det kan man naturligvis ikke da begge piloter afhænger af hinandens assistance både i hverdagsoperationer i marginalt vejr samt i nødssituationer. Der findes desuden masser af eksempler på at kaptajnen har mistet orienteringen, hvorpå styrmanden måtte tage over. Når flyvning i cruise betegnes som ren afslapning er det fordi I ikke besidder nogen viden omkring flyvning. Hvor meget tror I piloterne på sommerens AF A330 der styrtede ned i Atlanterhavet slappede af? Mange gange årligt må fly lave emergency nedstigninger på grund af eksplosiv eller hurtig trykforringelse af kabinen. Til denne manøvre kræves 2 piloter, ligesom mange til mange andre. Ofte foretages beslutninger vedr. take off/cruise /landing på baggrund af en diskussion mellem kaptajn og styrmand. Det er faktisk langt fra altid at kaptajnen er den mest erfarne pilot! Der er masser af ting at arbejde med som pilot selvom flyet er på autopilot. Det sværeste ved flyvning i dag er ikke at holde højde og hastighed manuelt; det kan man lære en abe. Men ingen computer laver aircraft management for piloterne vedrørende vind, vejr, fuel, etops-alternates, MEL-items, contingency procedures, kommunikation osv. osv. Mange mennesker tror at fly starter og lander automatisk, hvilket er helt forkert. Fly kan ikke starte selv. De kan kun lande selv under ganske særlige forhold i dårlig sigtbarhed, hvis lufthavnen har det fornødne navigationsudstyr (ILS CAT 3A eller bedre). En automatisk landing er meget mere krævende for piloterne en en sædvanlig manuel landing, hvor piloterne krydstjekker hinandens flyvning. Hvis I virkelig gerne vil have svar på hvordan det går, når en steward skal lege pilot vil jeg anbefale jer at studere Helios-ulykken, hvor begge piloter mistede bevidstheden. Alle omkom selvfølgelig. Ligesom man heller ikke lader sygeplejersken føre kniven på en hjertekirurgisk afdeling. Til deres forsvar har sygeplejersker dog meget mere viden om menneskets anatomi end en stewardesse har om en flyvers. Og flemming, det er muligt du tror, at du er pilot fordi du kan lande en Cessna 172. Men du aner tydeligvis intet om flyvning, som de fleste andre der blander sig her. At piloten lander hårdt i Billund er et helt bevidst valg for at formindske risikoen for at miste grebet i banen, når den er glat.

Mange tak for forklaringen

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har faglig viden om jobbet som pilot, men tillader mig at deltage i debatter med min sparsomme viden.
I forhold til andre aspekter i denne debat kan jeg konstatere, at jeg end ikke har læst om sikkerhedslandinger hos Ryanair, og har derfor ingen grund til at tro, de går på kompromis med sikkerheden. Det er vel også sundt nok at have en direktør som Michael O'Leary til at rejse den type spørgsmål, så vi andre kan få forklaringer på, hvorfor nogle ting ved luftfart fungerer, som de gør.

Noget helt andet, der godt kan undre mig, er forskellene i sikkerhedsprocedurer, når jeg rejser til London med fly og hjem med tog. Når jeg rejser med fly (Ryanair, sjovt nok, men det er ikke afgørende) fra Tirstrup (Århus), skal jeg vise boarding card og pas tre gange på vej fra den ene ende til den anden ende af lufthavnen. Når jeg rejser med tog hjem, skal jeg vise billet og pas én gang i London og derefter kun billet efter hvert togskift. Det har dog intet med flyselskaberne at gøre. Det er bare en underlig forskel.

Ryanair og sikkerhed

Børge, så kan du starte her:

http://gospain.about.com/od/ryanair/qt/ryanair_safety.htm

Ryanair jets collide at Girona airport
Ryanair emergency landing puts 16 in hospital
Ryanair Plane Skids Off Runway In Poland
Ryanair Jet Skids Off Runway in Limoges
Ryanair passenger jet slides off runway
Near miss at Dublin airport
Ryanair passengers stranded after pilot dings plane
Accusations fly after Ryanair jet is hit by sudden loss of cabin pressure
Ryanair aircraft slides off runway at Prestwick airport
Ryanair aborted landings

Ok

Så har jeg da det at forholde mig til.

Overhoved ikke

Jeg flyver ikke med Ryanair, etter jeg måtte betale 400 kr fordi jeg ikke havde skrevet min billet ud, og dette er bare enda en grund.

Elsker O´Leary

Manden er genial, fantastisk til at skabe opmærksomhed, og desuden en ener. Ekstremt flamboyant og interessant personlighed, som samtidig er en af verdens bedste forretningsmænd, understøttes med at Ryanair er et af Europas mest succesfulde flyselskaber - meget længere er den vel ikke.

I tror da for alvor ikke på det med kun 1 pilot, glemmer i ikke at der da vist er internationale regler, som selv O´Leary bliver nød til at overholde.

Længe leve O´Leary og Ryanair - well done!!!!

Boycot Ryanair

Enten er det et reklamestunt eller også er manden gal.
Jeg forstår ikke folk tør flyve med Ryanair for at spare et par hundrede kroner.
Nej så hellere flyve med vores egen Cimber Sterling. Så kunne det også være de ikke behøvede kæmpe for at overleve.
Hellere betale lidt mere og så føle sig tryg.



Markedet lige nu