Del : SMS
Berlingske Business

Ryanair-topchef: »Danskerne har misforstået os«

Ryanairs øverste chef, Michael O’Leary, giver her sin udlægning af myter, magt og modstand i Danmarks hovedstad. Det sker, før Arbejdsretten onsdag tager stilling til Ryanair-modellen i Danmark.

Read the english version on this article

Der er mange ting, som undrer en af Irlands mest succesrige forretningsmænd, når han bliver spurgt om Ryanairs modtagelse i Danmarks hovedstad.

»Det er komplet nonsens«, »de er inkompetente«, og de »har misforstået os«. Sætningerne sprutter ud af ham. Michael O’Leary banker hænderne i mødebordet. Han trækker ansigtet i de særeste grimasser. Øjnene vender han opad mod det hvide gips- loft, og han laver gentagne pruttelyde med munden.

Ryanairs topchef gennem 21 år taler med hele kroppen, når han bliver præsenteret for argumenter, fakta og påstande, der passer dårligt ind i hans verdensbillede, og da Berlingskes udsendte møder ham 25. juni i Dublin på hans hjemmebane, er der flere elementer ved situationen i Danmark, der åbenlyst irriterer og bekymrer ham.

Åbningen af Ryanairs base i København er forløbet anderledes, end O’Leary havde ventet. Ikke nok med at fagforeninger har været kampsultne – også politikere og investorer har deltaget i dét, han opfatter som en hysterisk kampagne mod Ryanair. Konflikten mellem Europas største flyselskab og fagbevægelsen om et overenskomstkrav er en prøvelse af den danske models modstandsdygtighed i en stadig mere globaliseret verden, hvor grænserne udviskes.

For O’Leary er sammenstødet i København et ekko af, hvad der sker i andre europæiske byer, hvor han har stukket sit Ryanair-flag i jorden. Han er blevet fagforeningernes yndlingsskurk, fordi han dristigt har markedsførst Ryanair som »klassens frække dreng«. Et no nonsense-lavprisselskab, hvor man er stolt over sine specielle ansættelsesforhold, der betyder, at hverken piloter eller stewardesser får løn under sygdom, og at de kan miste deres job stort set uden varsel, hvis de taler med pressen. Men denne gang har modstanden fra fagforeninger og politikere været mere massiv end ventet, og effekten på Ryan-airs omdømme går ham på, indrømmer O’Leary gerne.

»Vi havde ikke forventet det hav af negativ omtale, som vi landede midt i, og det faktum at ingen ville give os en fair mulighed for at udtrykke vores synspunkt i Danmark,« siger han.

Det var heller ikke med i topchefens drejebog, at nogle af Danmarks største investorer skulle sælge deres Ryanair-aktier og lufte offentlig kritik af flyselskabet, der er blevet belønnet med gevaldige kursstigninger, siden selskabet blev børsintroduceret i 1997.

18 minutter inde i interviewet rejser Michael O’Leary sig fra mødebordet og skubber stolen bag sig. Han er blevet spurgt om sin holdning til PensionDanmark og ATPs salg af Ryanair-aktier.

»De er inkompetente, og de er IKKE blandt europas største,« lyder det med tryk på hver stavelse fra O’Leary, der er gået hen til skrivebordet og har hævet stemmen.

»Hvem er ATP egentlig? Det er i hvert fald ikke en af Europas største investorer,« siger O’Leary, der dermed benægter fakta om den suverænt største danske pensionskasses størrelse i europæisk sammenhæng.

Ryanair

O’Leary går tilbage til mødebordet med et stykke A4-papir i hånden. Han har printet en kursgraf, der viser Ryanairs succes på aktiemarkedet.

»Her ser I Ryanair-aktiens performance de seneste 12 måneder. For et år siden var kursen under otte euro. I dag er kursen lige nu 12.30 euro. Det er tæt på all time high. Værsågod!«

Han lægger papiret foran os.

»Tillykke til de visionære danske pensionskasser!«

ATPs salg af pensionskassens Ryanair-aktier og PensionDanmarks beslutning om at sortliste Ryanair og dermed udelukke køb af Ryanair-aktier i fremtiden, kalder O’Leary latterligt. Han ler højt og længe og tager sig til panden, da han bliver oplyst om, at PensionDanmarks begrundelse for sortlistningen var, at Ryanair ikke levede op til ILO-konventioner (FNs internationale faglige arbejdsorganisation, red.), der skal sikre arbejdstagere ret til at organisere sig.

Ifølge PensionDanmark havde man undersøgt forholdene hos Ryanair grundigt og haft en dialog med flyselskabet om brud på de internationale konventioner. Da Ryanair ikke lod sig påvirke, besluttede pensionskassen at sælge aktierne og sortliste flyselskabet.

»Jeg er ligeglad med investorer, der vrøvler om ILO-konventioner. Jeg formoder, at pensionskasser investerer deres penge for at skabe det bedst mulige afkast og ikke for at bedrive politik,« siger O’Leary.

Men sådan ser PensionDanmark ikke på det. Pensionskassen har fortalt os og offentligheden, at den har undersøgt, hvorvidt Ryan-air levede op til ILO-konventionerne?

O’Leary afbryder spørgsmålet med en ny omgang latter.

»Hvad? Man undersøger, om vi overholder? Man behøver ikke at overholde ILO-konventioner. Man skal overholde irsk lov og europæisk lov som et irsk selskab, og vi overholder hvert eneste lille stykke irsk lovgivning og EU-lovgivningen tilmed. Der er ikke en lov, som vi ikke overholder,« siger O’Leary.

Er ILO-konventioner intet værd?

O’Leary svarer med en pruttelyd og slår ud med sin højre arm, som vifter han en flue væk.

»Det er en ubetydelig international arbejderorganisation,« siger han.

Men nogle investorer siger, at du skal overholde bestemte ILO-konventioner, hvis du vil være i deres portefølje?

»Det er investorer, som jeg virkelig ikke bekymrer mig meget om, hvis den slags konventioner er afgørende for deres investeringsbeslutninger,« siger Michael O’Leary.

»Jeg går ud fra, at de samme pensionskasser investerer tungt i Nordkorea og formentlig også i den russiske økonomi og i alt andet, der giver en type afkast, de gerne vil have,« siger topchefen.

Han er dybt forundret:

»Vil de samme investorer så heller ikke længere investere i Google, Facebook eller Microsoft? Alle selskaber som ikke er til fagforeninger. Investerer de ikke i Alibaba eller nogen af de andre kinesiske techselskaber? Eller investerer de kun i ILO-følgende virksomheder under den skandinaviske model såsom SAS og Norwegian?,« siger han med ironisk distance.

»Hvis mine pensionspenge var i hænderne på sådan en pensionskasse, ville jeg tage pengene ud af den i en fart.«

Eddie

Michael O’Leary har kontor på 2. sal i Ryanairs nybyggede hovedkvarter otte minutters kørsel fra Dublin Lufthavn. Ved ankomst er det umuligt at overse det skilt, som pryder bygningens facade: »Vi sparede europæerne 9,1 mia. euro i 2013.«

Skiltet skal snart skiftes ud. I år forventer Ryanair at levere besparelser for over 11 mia. euro for sine kunder. Et regnestykke, som Ryanair selv har gennemført ved at sammenligne med gennemsnitspriser for de gamle dyrere netværksselskaber på de samme ruter og gange op med antallet af passagerer. Succes i København og Skandinavien er væsentlig, hvis Ryanairs høje vækstambitioner skal indfries. Den overraskende voldsomme modstand I Danmark har derfor Ryanair-ledelsens opmærksomhed. Dels fordi Skandinavien er et lukrativt marked, som Ryanair forventer at kunne få en unik position på med selskabets ultra-lave priser, dels fordi kampgejsten fra Danmark kan brede sig som ringe i vandet fra land til land, og et nederlag i Arbejdsretten kan være med til at danne præcedens. Topchef O’Leary vil for alt i verden undgå en kædereaktion. Derfor kæmper han mod fagforeningens krav i Danmark.

»Hvis vi underskriver en kollektiv overenskomst med den danske fagforening, vil vi blive bedt om at underskrive kollektive aftaler med 15 franske fagforeninger, 55 spanske og et hav af italienske fagforeninger. Så det kommer vi ikke til at gøre.« siger Michael O’Leary.

Han uddyber:

»Vi har 350 fly på 74 baser fordelt over 30 europæiske lande, og når vi vil flytte et fly fra eksempelvis basen i Warszawa til basen i København, så duer det ikke, at vi er tvunget til at indgå en kollektiv overenskomst med en dansk fagførening, før det kan lade sig gøre. Nej, det duer ikke! Vi har ikke tid til den slags pjat,« siger Ryanair-chefen.

Rickard

I Ryanairs topledelse ser man det som en reel risiko, at flyselskabet bliver underkendt i Arbejdsretten onsdag denne uge. Men et tabt slag vil ikke få O’Leary til at opgive Danmark. Den iltre irer har sat sig for at få succes på det skandinaviske marked og vinde betydelige markedsandele de næste år.

»Vi vil fortsætte med at flyve til og fra Danmark og med flere ruter end i dag, men med vores fly baseret uden for Danmark. Dette betyder, at den danske model bliver ødelagt på den måde. Den kommer ikke til at gøre en forskel,« siger han.

Men kampen i København trækker ressourcer. Ryanair er blevet en prügelknabe for store dele af venstrefløjen og enkelte dele af de borgerlige partier, og flyselskabet har trods humoristiske angreb på Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), på det sociale medie Twitter, en klage til EU-Kommissionen og kontinuerlige provokationer vendt mod konkurrenten SAS ikke formået at charmere sig ind på danskerne og vende stemningen. Billetsalget er efter Ryanair-toppens udtalelser gået opad under virakken. Men grundlæggende er store dele af danskerne dybt skeptiske over for Ryanair, og det klima er ikke godt for ekspansionsplanerne på længere sigt. Problemet erkender O’Leary selv.

»Der er en negativ opfattelse af Ryanair i Danmark, som vi ser behov for at gøre noget ved. Særligt nu, da valgkampen er overstået, og det bliver muligt at trænge igennem igen,« siger han.

Så hvad overvejer du at gøre?

»Invitere til en pressekonference og forklare vores position og måske køre nogle reklamer og forklare, at vi skaber arbejdspladser i Danmark. At vi faktisk allerede har en kollektiv aftale med vores ansatte – bare ikke fagforeninger – og at vi faktisk har høje lønninger.«

Men alt det har I jo allerede sagt?

»Ja, men ingen har lyttet til os,« siger en tydeligt irriteret Michael O’Leary.

Aarhus støtter Frank Jensen og dropper Ryanair

Mens O’Leary har en oplevelse af, at han taler for døve øren, er Ryanair i den danske offentlighed og særligt på sociale medier blevet gjort til symbolet på rå kapitalisme, grådighed, en flosset etik og det fremmeste eksempel på det store politiske buzzword i Europa: »social dumping«. Det var uforudset, at flere danske politikere – heriblandt borgmestre fra landets fire største byer – ville tage skarpt afstand fra Ryanair og gennemføre en de facto-boykot af Ryanair. Nu er en dansk valgkamp ovre. Måske til O’Learys held endte den med en borgerlig sejr. Dermed kommer der forventeligt ingen danske lovmæssige indgreb mod selskabet. Spørgsmålet er blot, om det endnu kan lade sig gøre at få den store skeptiske del af danskerne til at acceptere Ryanair? O’Leary tror fortsat på det.

Heldigvis for Ryanair er O’Leary mester i at skabe en dagsorden. Han taler som et vandfald og næsten altid i versaler og med udråbstegn. Som oftest i let forståede, næsten infantile, termer. Ordkrig er hans speciale. Han bruger spydigheder, sarkasme og ironi. Bag brillerne på næsetippen og under det gråsprængte hår er en milliardær og indflydelsesrig forretningsmand i jeans og stribet, blå Gant-skjorte, der har den charme og råstyrke, som fascinerer mange og frastøder lige så mange.

Han slår ud med armene:

»Jeg er den stolte chef for denne sibiriske saltmine, hvor vi fastholder vores ansatte slaver i jernkæder,« siger han med et skælmsk smil og med slet skjult henvisning til det billede, som mange af hans modstandere i fagforeningerne gerne vil tegne af medarbejderforholdene i Ryanair.

aaa

Med sin tykke ironi vil han vise, at Ryanair ikke er nær så slemt et firma, som det er blevet gjort til. Han og en række andre Ryanair-chefer, som Berlingskes udsendte møder på et seks timer langt møde i Dublin, fortæller flere gange, at selskabets luftkaptajner tjener »op til« 160.000 euro årligt, mens styrmænd tjener »op til« 75.000 euro og kabinepersonalet »op til« 35.000 euro. Hvad Ryanair-ledelsen taler meget mindre om er, at en meget stor del af selskabets piloter og kabinepersonale faktisk slet ikke er ansat i selskabet. De arbejder derimod som en slags kontraktansatte freelancere, der bliver lejet ud af bemandingsselskaber og vikarbureauer til Ryanair efter flyselskabets omskiftelige behov. Berlingske er i besiddelse af nogle af disse ellers hemmeligholdte kontrakter, og de viser, at de kontraktansatte ingen løn får under sygdom, og at piloter skal betale for bare at komme til samtale hos Ryanair for at blive vurderet af ledelsen.

Sygefraværet er småt hos Ryanair. En mørkhåret kvinde omkring de 30 år, der er ansat til at sikre bemanding på alle fly dagligt, oplyser, at blot 15 til 20 blandt piloter og kabinepersonale havde meldt sig syge den dag, Berlingske var på besøg, og det er, som hun siger »det normale niveau«. Med mange tusinde beskæftigede hos Ryanair hver dag er det et misundelsesværdigt lavt sygefravær.

De mange kontraktansatte er en af Ryan-airs helt store konkurrencefordele. Det giver flyselskabet fleksibilitet. Derfor kæmper Ryanair benhårdt for at kunne bevare modellen trods tiltagende kritik fra fagforeninger og senest politikere, som åbent taler om »nødvendige stramninger« i lovgivningen på europæisk plan.

Ryanair

O’Leary og Ryanair er fast besluttet på at stå stormen igennem. Selskabet melder modsat sine største konkurrenter i Europa aggressivt ud om fremtiden. Ryanair er allerede i dag Europas største flyselskab målt på markedsværdi og antal passagerer og har oven i købet gennemført den største ordre i verden, da selskabet købte 380 spritnye Boeing-fly, der bliver leveret over de næste fem-ti år.

Ryanair bliver derfor en langt større arbejdsgiver end i dag. Cirka 500 personer møder dagligt i koncernens hovedkvarter i Dublin, og de vil få flere kolleger de næste år. Der er plads til ekspansion, for Ryanair har sikret sig jorden udenom. Hovedkontoret er skabt i lyse materialer og luftigt indrettet med relativt højt til det hvide gipsloft. Der er enkelte åbne områder, hvor der er plads til gruppearbejde – eller en tur i den rutsjebane, der fører legesyge medarbejdere fra første etage og ned i stueetagens reception. »Welcome to the madhouse« har Ryanair fået skrevet på væggen bag receptionen hen over en fotocollage med grønne puder, og Batman-figuren The Joker med et vildt udtryk i øjnene.

Europas største flyselskab er noget for sig. Og topchef Michael O’Leary er noget for sig. Under interviewet når han at hidse sig op og falde ned flere gange. Han ligner ikke en mand, der har gjort det samme i 21 år og er på vej mod pensionen. Derimod fremstår han bidsk, tændt og ivrig for at føre tropperne ud mod nye slag. Efter fem kvarter har topchefen ikke tid til mere snak om udfordringerne i Danmark. Da han har givet håndtryk og fået taget de billeder, som han hader at stå model til, dunker han Deres udsendte i ryggen.

»Cheer up! Smile more. You’re in happy-land!«

Read the english version on this article

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere