Første kvartal var bedre for Ryanair end ventet, men dårligere end sidste år. Askeskyen og stigende brændstofpriser får skylden.
20. juli 2010, 08:35 – opdateret 20. juli 2010, 08:41
I løbet af de to måneder askeskyen hærgede det europæiske luftrum, blev Ryanair tvunget til at aflyse 9.400 flyvninger.
Krisen i april og maj har betydet, at Ryanair ikke kommer i nærheden af resultatet for første kvartal i 2009. Dengang havde lavprisflyselskabet en nettoomsætning på 916 mio. kr. I år det tal faldet til 698 mio. kr.
Læs også: VM giver flygigant ny rekord
"Vores første kvartal var negativt påvirket af den unødvendige lukning af det europæiske luftrum," udtaler Ryanairs administrerende direktør, Michael O'Leary ifølge Bloomberg.
Også brændstofpriserne satte deres tydelige præg på Ryanairs regnskab. I første kvartal steg priserne med 34 procent fra 1,6 milliarder kroner til 2,1 milliarder kroner.
Stor optimisme
Resultatet er dog bedre, end Bloombergs analytikere forventede - 566 mio. kr. Og Ryanair lader sig da heller gå på af modgangen i foråret.
Læs også: Ryan må bøde dyrt for Pinocchio-joke
"Vi fortsætter med at se enorme muligheder for, at vores forretning kan vokse i hele Europa," udtaler Michael O'Leary.
I sidste uge kom det frem, at Ryanair allerede har slået månedsrekord for juli. Hele syv millioner passagerer har allerede bestilt og betalt en billet.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten