Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ryanair dropper Københavns Lufthavn

Lavprisflyselskabet Ryanair vender tilbage til Sturup-lufthavnen ved Malmø.

Dermed tyder det på, at det irske selskab har opgivet Københavns Lufthavne. Det skriver Check-in.dk.

Fra Sturup vil Ryanair have lavprisruter til Malaga og Alicante, og det kan give konkurrence til Cimber Sterling og Norwegian, der flyver fra Københavns Lufthavne.

I Kastrup tager man det dog med sindsro, at Ryanair i første omgang ikke vil flyve fra København.

- Vi mener ikke, at Ryanair hverken er kommet længere væk eller tættere på CPH ved at åbne to ruter til Sydeuropa. Men Ryanair er til enhver tid velkommen i Københavns Lufthavn på lige vilkår med alle andre, fortæller pressechef Søren Hedegaard Nielsen fra Københavns Lufthavne.

Ryanairs indtræden i den mindre Malmø-lufthavn giver en ekstra kapacitet på 60.000 sæder på de nævnte ruter. Alicante-ruten åbner 30. juni, mens første fly afgår til Malaga 3. juli.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu