Del : SMS

Røde partier kræver ministeren ind i Volkswagen-skandale

USA-VOLKSWAGEN/
Foto:

Transportministeren må afkræve svar fra Volkswagen på, om bilproducentens miljøfusk også har fundet sted i biler på det danske marked, lyder det fra Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Transportministerminister Hans Christian Schmidt (V) må få Volkswagen til at svare på, om den omfattende miljøsvindel med Volkswagens dieselmotorer i USA også har fundet sted i Danmark.

Det er kravet fra både Socialdemokraterne og Enhedslisten, der savner, at de danske myndigheder lægger pres på den tysk bilproducent.

»Danskerne har krav på at få sandheden at vide. Der er mange tusinde mennesker, der kører rundt i en diesel-Folkevogn (Volkswagen red.), og tænker »hvordan er det fat med min bil«. Derfor bør ministeren få det her afklaret hurtigst muligt,« siger Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn (S).

Han peger på, at partikeludledning kan føre til tidlig død og sygdom. Derfor konkluderer Rasmus Prehn, at det i værste fald kan udgøre en øget sundhedsrisiko, hvis bilerne oser mere, end myndighederne har tilladt.

Prehn bakkes op af sin ordførerkollega Henning Hyllested (Ø) fra Enhedslisten. Han understreger, at det er umuligt at kontrollere, hvor meget bilos skader, hvis bilproducenterne sminker, hvor meget deres biler rent faktisk forurener.

»I en tid, hvor vi diskuterer miljøbelastning helt vildt, er det afgørende, at vi kan stole på de informationer, der kommer fra fabrikanterne. Ellers er der ingenting, der hænger sammen mere,« siger Henning Hyllested, som ligeledes opfordrer transportministeren til at gå ind i sagen:

»Man er nødt til at få kontrolleret, at de biler, der er i Danmark, rent faktisk overholder det, som fabrikanten oplyser.«

Hos Trafik og Byggestyrelsen oplyser man, at man fra dansk side afventer, hvad de tyske myndigheders undersøgelse af Volkswagen konkluderer.

»Typisk er det de tyske godkendelsesmyndigheder, der udsteder disse godkendelser for Volkswagen. De tyske myndigheder er dermed ifølge EU-reglerne ansvarlige for at sikre, at bilerne opfylder kravene,« skriver styrelsen i et svar til Berlingske Nyhedsbureau.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Hans Christian Schmidt.

Der kører omkring 250.000 Volkswagen-biler rundt i Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere