Del : SMS
Berlingske Business

Risiko for milliardhul i Togfonden

18BUStogskinner.jpg
Med hjælp fra statens olieindtægter skal Togfonden modernisere jernbanenettet og sikre hurtigere transport mellem landets største byer. Men falder olieprisen, kommer der færre penge ind i Togfondens kasse, og regeringen må så finde pengene andre steder. Arkivfoto: Dennis Lehmann

Energimarkedet er så grundlæggende forandret af skifer-revolutionen, at selskaber, investorer og eksperter ser olieprisen falde frem mod 2020. Det kan medføre et hul på flere milliarder i Togfonden, der finansieres af statens olieindtægter, alene frem mod 2020. Regeringen vil finde pengene løbende over finansloven, hvis det bliver nødvendigt.

Artiklen fortsætter under annoncen
En ny jernbane til Billund og en ny bro over Vejle Fjord er blot to af de mange tiltag fra den 28 milliarder kroner store Togfond, som regeringen hellere end gerne vil fortælle om. De mange milliarder skal komme fra den øgede beskatning af Nordsø-olien, men om pengene reelt kommer i kassen er blevet langt mere usikkert det seneste år.

Det er ikke mindst boomet i produktionen af skifergas og skiferolie i Nordamerika, der har forandret energimarkederne permanent, ligesom alternative energikilder vinder mere og mere frem. Det betyder, at handel med olie til levering i fremtiden i øjeblikket viser et fald i prisen til niveauet omkring 95 dollar pr. tønde i 2020.

18BUSAftale-Nordsoe-milliar.jpg

Til sammenligning lyder regeringens forudsætning for Togfonden på en konstant stigende pris til niveauet 148 dollar pr. tønde olie i 2020. Det er netop i årene op mod 2020, at de største indtægter skal strømme ind i Togfonden. Ikke mindre end 11,6 milliarder kroner skal flyde ind i Togfonden alene i perioden 2017-2020, ifølge regeringens plan.

Hul på 3,7 mia. kr.

Men baserer man i stedet sine provenuberegninger på forventningerne i oliemarkedet, vil provenuet kun være 7,9 milliarder kroner i årene 2017-2020, ifølge beregninger fra Berlingske Research. Togfonden kan dermed komme til at mangle 3,7 milliarder kroner allerede i 2020, hvis markedsforventningerne holder stik.

Signalerne fra omverdenen er heller ikke til at tage fejl af. Giganter som Maersk Oil og Statoil genovervejer eksempelvis nu en lang række projekter på grund af det forandrede marked.

»Det seneste år har bekræftet, at skifergas og skiferolie fra USA varigt har forandret energimarkederne. Flere og flere olieselskaber retter ind efter en lavere oliepris fremadrettet. Konsensus er et ustabilt marked, hvor det er mere sandsynligt, at olieprisen falder, end at den stiger,« siger den norske professor i energiøkonomi, Ole Gunnar Austvik, der både arbejder ved BI Norwegian Business School og Norsk utenrikspolitisk institutt.

Professoren mener derfor, at man bør bruge mere forsigtige prognoser for olieprisen, end den danske regering gør.

»Det eneste nogenlunde sikre er, at der kommer store udsving i olieprisen, og at den er svær at forudsige. Derfor bør man budgettere forsigtigt med modeller, hvor man kan klare et fald i olieprisen. Det gør f.eks. den norske regering. Man er nødt til at forholde sig til de risici, der er, og enhver beslutning baseret på olieprisen skal kunne tåle en pris, som bliver lavere. Det er meget farligt at regne med en konstant stigende oliepris. Det kan næsten kun gå galt med ens forudsigelser så,« vurderer han.Verdensbanken har længe regnet med et fald i olieprisen frem mod 2020 i sine prognoser, og tirsdag præsenterede Det Internationale Energiagentur (IEA) – som regeringen ellers læner sig op ad – så sin rapport for oliemarkedet de kommende fem år.

Aarhus Lufthavn.

IEA lægger sig i den 168 sider lange rapport tæt op ad markedsforventningerne i sine antagelser om oliemarkedet.

»Vi fortsætter med at se en hidtil uset vækst i produktionen fra Nordamerika, og USA i særdeleshed. Ved udgangen af dette årti vil Nordamerika have kapacitet til at blive nettoeksportør af olievæsker,« lyder det fra IEAs administrerende direktør Maria van der Hoeven i præsentationen af IEAs Medium Term Oil Market Report.

Vil løbende finde penge på finansloven

Allerede før IEA præsenterede sin nye rapport, har Berlingske forelagt regeringen beregningerne, der viser et muligt hul i Togfonden på 3,7 milliarder kroner frem mod 2020. Hverken skatteminister Morten Østergaard (R) eller finansminister Bjarne Corydon (S) vil stille op til interview om sagen, men begge afviser at regne på Nordsø-provenuet til Togfonden igen. Det sker med begrundelsen, at det allerede er aftalt mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at eventuelle manglende midler vil blive håndteret i forbindelse med de årlige finanslove.

»Det svarer fuldt ud til, hvordan de provenumæssige konsekvenser af ændrede forudsætninger som f.eks. oliepriser mv. i øvrigt håndteres, ligesom det svarer til, hvordan finansieringen af andre større initiativer håndteres, når der efter vedtagelsen opstår uforudsete ændringer i forudsætningerne, forsinkelser i ikrafttrædelser osv. Der foretages altså ikke nye beregninger af merprovenuet af de ændrede regler i Nordsøen, ligesom man generelt ikke laver nye beregninger af merprovenuet ved tidligere indgåede aftaler,« skriver Skatteministeriet i et svar til Berlingske.

Forventninger markant nedbarberet

Det svar bakkes op af Finansministeriet, selv om regeringen netop har haft baseret sine forventninger på IEAs langsigtede scenarier for udviklingen i olieprisen frem mod 2035. IEA barberede imidlertid de forventninger markant ned i efteråret, og IEAs nye rapport arbejder så med muligheden for en faldende oliepris frem mod årtiets udgang.

Frygt for stort prishop på  olie - 1

Berlingske har spurgt Finansministeriet, hvor staten vil tage pengene fra, hvis der kommer til at mangle milliarder til Togfonden. Men det har Finansministeriet ikke svaret specifikt på. I stedet nøjes ministeriet med at konstatere, at en eventuel tilpasning vil ske i forbindelse med den løbende planlægning og de årlige finanslove. IEAs nye rapport er dog noteret:

»De nyeste skøn for olieprisen fra IEA vil naturligvis indgå næste gang, regeringens økonomer laver fremskrivninger af dansk økonomi, og vil på linje med en række andre faktorer indgå i planlægningen af den økonomiske politik.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere