23. november 2011, 07:41 – opdateret 23. november 2011, 07:48
Renault Kangoo Z.E. er den første elektriske bil, der nogensinde har været nomineret til Van of the Year i Europa – årets varebil . Men en rækkevidde på op mod 170 kilometer, der dog nok ikke kan lade sig gøre en vinterkold dansk morgen, og en topfart på 130 km/t, er det en mest brugbare el-varebil nogensinde.
Prisen er uden batterier den samme som dieselprisen – 149.000 kroner plus moms – det er flot og skyldes en rationaliseret produktion. Batterierne leaser man ved siden af til priser fra cirka 600 kroner om måneden – hvortil kommer strøm. Med strøm er prisen cirka 950 kroner om måneden Priserne er fra Better Place, men kan også lejes hos Renault, ChooveEV og andre udbydere.
Nyttelasten er på 650 kilo, som den trækker ubesværet af sted med. En el-motor har jo et drejningsmoment, der er optimalt allerede fra 0 km/t. CO2 udledningen er i gennemsnit 81 gram pr. km – men 0 gram under kørslen. En diesel Kangoo udleder 149 gram. Det tager 6-8 timer at lade bilen fuldt op, som typisk foretages i firmaet om natten. Herhjemme er Post Danmark ved at teste bilen.
Læs også:






























































