Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rekord mange fløj igennem Københavns Lufthavne

6,5 mio. passagerer tjekkede ind og ud ad Københavns Lufthavne henover sommeren, og det er det største antal nogensinde.

Aldrig før er så mange passagerer suset ind og ud ad Københavns Lufthavne som denne sommer, hvor 6,5 mio. rejsende brugte lufthavnen. Det er 141.000 flere end sidste sommer.

En del af forklaringen skyldes den halve million krydstogtpassagerer, der også slog rekord i solskinsmånederne.

Trods den såkaldte sorte søndag 10. juli, hvor bagagebåndene gik i sort, og at 20 procent af flyene ankom for sent til lufthavnen, er trafikchef Dan Meincke i Københavns Lufthavne tilfreds, når han kigger tilbage:

"Selv om to ud af ti ankomne fly var forsinkede, lykkedes det lufthavnens ansatte at indhente den tabte tid og få halvdelen af de for sent ankomne fly af sted til tiden. Det er utrolig flot, ” siger Dan Meincke ifølge en meddelelse på selskabets hjemmeside.

Københavns Lufthavne oplyser desuden, at chartergæsternes foretrukne rejsemål var Tyrkiet, mens de fleste rutefly gik til London og Paris.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu