30. november 2008, 16:00 – opdateret 17. maj 2012, 02:54

Måske er han miljøskadet efter fem år som topchef i SAS – Jørgen Lindegaard, koncernchef i ISS med næsten 500.000 ansatte rundt om i verden og kun et hundrede på hovedkontoret i Bredgade i København.

Men faktisk kan han godt lide at flyve. Et par dage i New York er kun en smuttur. En lang rejse til Australien tærer mere, men man kan jo lige så godt gå i træning, når man kort efter skal til Atlanta i USA.

»Jeg forsøger at rejse mest muligt. Vi er en global virksomhed, og naturligvis bruger vi da også videokonferencer og møder, men der er nu engang meget, som kræver samtaler og øjenkontakt. Min opgave er ikke at være kontrollant men at åbne døre og skabe sympati i virksomheden og hos nye emner. Vi skal da nok regne med at købe omkring 75 virksomheder næste år. Jeg forsøger at være rejsende i godt humør,« siger Jørgen Lindegaard.

Har I en rejsepolitik?

»Ja, og det er ganske enkelt. Vi rejser alle sammen på business class. Helt selvfølgeligt, når vi skal på oversøiske ruter, men også i Europa. I dag kan man godt som storkunde få så pæne rabatter på en firmaaftale, at merprisen er til at overskue. Medarbejderne bliver samtidig meget mere fleksible. Ofte må de af sted om søndagen, og motivationen stiger i takt med den bedre komfort. Samtidig får de lov til selv at beholde bonuspoint. Vi har firmaaftaler med SAS, Air France/KLM og British Airways og handler det gennem Via Travel med en travel manager her på kontoret til at styre.«

Dødssygt at stå i kø

Hvordan er det at rejse ud i verden, når man ikke mere er chef for luftfartsselskabet?

»Helt fint, jeg gør mine erfaringer. Det er dødssygt at stå i kø. Derfor er det helt rigtigt med Fast Track og lounger, men jeg er ikke vild med det forhindringsløb, jeg skal igennem i Københavns Lufthavn for at nå ud til gaten. Det er ikke et stormagasin, jeg er gået ind i. Udbygningen skulle ske ude ved flyene, hvor der er smalle gange og lange køer. Sikkerhedsbestemmelserne må vi bøje os for. Det er dejligt, at man ikke skal have skoene af i København, men besynderligt, at det er en af de meget få lufthavne, hvor man også skal af med livremmen. Jeg forstår heller ikke, at man nogle steder ikke må bruge sin mobiltelefon efter landingen. Det kan næppe være nogen sikkerhedsrisiko, og jeg har det også svært med – som tekniker – igen og igen at høre, at mobiltelefoner skal være slukket om bord af hensyn til flysikkerheden. Den holder ikke en meter, men så er jeg måske alligevel glad for det. Tænk al den slags private sludder, vi slipper for om bord. Det er derimod meget uheldigt, at det firma, der skulle levere internetforbindelse til flyene, krakkede. Den ide var oplagt.«

Dansk topklasse

Hvordan er det med smil og service i dit gamle selskab, SAS?

»I dag kan jeg give en helt neutral vurdering. Når en besætning er god og humøret i top, da er det særklasse. Da slår det alle andre selskaber, og uden at blive alt for nationalistisk har jeg især oplevet det med danske besætninger. Desværre kan man stadig være uheldig at opleve det modsatte. Sure og vrisne og modvillige og langt til smil. Da går man ikke fra borde med en god fornemmelse. Og det ærgrer mig da mere end hos andre, når SAS svigter.«

Går det hurtigt nok efter landingen?

»Heldigvis er den tid ved at være forbi, da man skal være heldig for at få sin kuffert. For en forretningspassager er det vigtigt at komme hurtigt ud af flyet, få fat i bagagen og komme videre. Her skal bemærkningen med høj prioritet virke. Det synes jeg i reglen er tilfældet, når man kommer hjem til København. I udlandet kommer det fuldstændig tilfældigt, og dermed er ordningen meningsløs.«

Hvor meget skal der spares på rejsebudgettet næste år under indtryk af den økonomiske krise?

»Intet. Vi kommer til at rejse mere end i år.«