Dækudgifterne til lastbiler udgør en begrænset del af totaløkonomien for et eksportvogntog, så det er især et spørgsmål om at gøre noget for miljøet, hvis man vælger regummierede dæk.
29. september 2009, 11:50 – opdateret 13. maj 2012, 05:56
Virksomheder som mejeriselskabet Arla Food og transportselskabet Anders Nielsen & Co arbejder begge for en grøn profil og går forrest for at spare på CO2-udledningen – derfor støtter de en kampagne, som FFRD (Fabrikantforeningen For Regummierede Dæk), netop har lanceret med titlen »Giv miljøet en tanke med på vejen, når du vælger dæk«.
For det er ikke forskellen på udgifter til nye dæk og regummierede dæk, der betyder så meget i transportvirksomheders regnskab. Her er det ikke mindst løn, brændstof, vedligeholdelse, service og afskrivninger, der står øverst på udgiftssiden.
- Dækudgiften udgør måske fem procent af driftsudgiften for en eksportbil og det dobbelte til en entreprenørbil, der kører på byggepladser, mens brændstof og løn hver udgør omkring 35 procent, siger konsulent, eksamineret køretræner Gorm Hansen, GH Truck Training.
Dæk har 'flere liv'
Men – vælger man først og fremmest et kvalitetsdæk fra begyndelsen, så kan dette dæks karkasse holde en million kilometer på landevejen – det skal bare bruges 100 procent, og det vil sige en fornuftig opskæring og op til to regummiereringer. Dækkets »første liv« udgør et sted mellem 50.000 og 400.000 km - alt efter anvendelse (entreprenør eller eksportbil).
CO2-udledningen fra dækproduktionen er for et nyt dæk 220 kg CO2 pr. kilometer. En regummiering giver til sammenligning 40 kg CO2 pr. kilometer. Et godt lastbildæk kan regummieres to gange – det vil sige 220 kg plus to gange 40 kg – 300 kg. Tre nye dæk giver 660 kg C02 pr. kilometer. Besparelse 360 kg CO2 pr. kilometer. Og så kan man jo selv gange op med det antal dæk, der sidder på last-bilen.
Fælles front
- Hvis transportbranchen udviser ansvarlighed ved at købe kvalitetsdæk, der er egnede til flere liv, gør vi miljøet en stor tjeneste, for gevinsten ved den senere regummiering er mindre CO2-udledning og mindre råstofforbrug, siger Erik N. Rasmussen, formand for FFRD.
FFRD’s medlemmer – de fire store producenter af regummierede dæk i Danmark - er her i året for det interna-tionale klimatopmøde i København gået i fælles front for at informere om de miljø- mæssige gevinster ved at vælge regummierede dæk. CO2-udledningen ved produktion af dæk reduceres væsentligt via regummiering. Så der er et brev på vej til klimaminister Connie Hedegaard.
Det har måske ikke nogen stor betydning for driftsregnskabet, men derimod for firmaets grønne regnskab.
Erik Rasmussen betegner kvalitetsdæks vej fra nyt over regummiering og til sidst genbrug som den ultimative vugge til vugge-cyklus. Regummiering er førsteprioritet i Miljøstyrelsens bekendt- gørelse om tilbagetagningsordning for nedslidte dæk, og i dag udgør regummierede dæk cirka 50 procent af salget af dæk til lastvogne og busser i Danmark.
- Vi har ingen produktion af nye dæk i Danmark, men produktion af regummierede dæk er et både beskæftigelsesmæssigt og økonomisk aktiv for landet. Regummie-ringsindustrien, som er med til at mindske CO2-udledningen og råvareforbruget, er et mønstereksempel på den grønne danske profil, siger Erik Rasmussen.
Ikke til personbiler
Et regneeksempel fra FFRD’s folder om regummierede dæk og CO2-udledning viser således, at der ved produktion af otte regummierede dæk til en lastbil med dobbelt-boogie udledes 2.080 kg mindre CO2 end ved produktion af nye dæk.
Tidligere regummierede man også personbilsdæk, men det foregår stort set ikke mere herhjemme, fordi nye personbildæk er så billige, oplyser Torben Skovgaard, Rådet for Større Dæksikkerhed - men måske dækbranchen skulle se på det igen ud fra en miljømæssig vinkel.
