Del : SMS
Berlingske Business

Registreringsafgift på elbiler vil næppe påvirke salget

Elbil
Overskrift
Hvis elbilerne bliver omfattet af den almindelige afgiftsordning, bliver der sandsynligvis ikke solgt færre, selv om nulafgiften skrottes, siger Torben Lund Kudsk fra FDM. Foto:
 
 

Interesserede købere til elbiler står med uvished om, hvordan en eventuel registreringsafgift vil se ud fra 2016. Finansloven for 2015 nævner nemlig ikke en afgift for elbiler med ét ord. FDM mener imidlertid ikke, at det vil gøre elbilerne ret meget dyrere, hvis de til sin tid bliver indlemmet i reglerne for almindelige biler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elbilerne, der frem til 2016 er fritaget for registreringsafgift, er ikke med på finansloven for 2015, og det får flere til at undre sig over, hvad der nu skal ske.

Nu fortæller FDM, at det kan gavne elbilerne, hvis de kommer ind i samme afgiftssystem som de almindelige biler, for hvis man omregner elbilernes strøm til liter, kører de meget længere på literen end almindelige biler gør.

Det fortæller Torben Lund Kudsk, der er politisk chef hos FDM.

Man får et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kroner per kilometer, en benzinbil eller dieselbil kører henholdvist mere end 16 eller 18 kilometer per liter. Hvis man har en benzinbil, der kører 18 kilometer på hver liter, kan man således trække 8.000 kroner fra den registreringsafgift, man skulle have betalt.

»I dag er elbilen undtaget ordningen for almindelige biler, men hvis elbilen bliver betragtet som en benzinbil, vil den kun stige 20.000 kroner i pris. En elbil kører uendeligt langt på literen, fordi den i EU er målt på en måde, så den kun udleder 0 gram C02. Derfor får den et uendeligt stort fradrag. Det har man taget højde for i lovgivningen, så der er en minimumsregistreringsafgift på 20.000 kroner,« siger Torben Lund Kudsk og fortsætter:

»I princippet vil elbilen kun få en afgift på 20.000 kroner pålagt, hvis elbilen kommer til at køre på minimumsafgiften. Og jeg vil ikke tro, at det får betydning for elbilsalget, selv om det selvfølgelig heller ikke vil fremme det.«

Ønsker klart svar

Lærke Flader, der er formand for Dansk Elbil Alliance, der er branchens organisation, håber, at elbilerne kommer med i det nuværende udregningssystem for registreringsafgift. Men vigtigst af alt er det, at der kommer et klart svar snart, så producenter, forhandlere og forbrugere ved, hvad der skal ske.

»Afgifterne fylder rigtig meget, når vi snakker biler. Og hvis vi kunne være sikre på, at elbilerne stadig er uden for afgiftsordningen i 2016, eller at det bare stod klart hvilken ordning, afgifterne skulle beregnes efter til den tid, ville det gøre stor forskel,« siger Lærke Flader og fortæller, at bilproducenter tænker langt frem:

»Når man snakker om elbiler, snakker man ikke bare et år frem, men mange år frem. Bilforhandlerne planlægger allerede nu hvilke biler, der skal til Danmark om nogle år. Hvis de ikke ved, hvad afgifterne er om to år, er det meget svært for dem at planlægge, hvor mange biler, der kan sælges.«

Torben Lund Kudsk erenig i, at der er brug for klarhed:

»Politikerne bør melde ud, hvad de vil i forhold til afgifterne på elbiler, for vi kan godt se, at det er uholdbart som forbruger ikke at vide, hvad der sker den 1. januar 2016, når den nuværende ordning løber ud.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere