Del : SMS
Berlingske Business

Punktum for et langt liv under den hvide stjerne

Til Scanpix
Mærsk Mc-Kinney Møller køres i rustvogn forbi hovedkvarteret på Esplanaden. Foto:

Begravelsen af Mærsk Mc-Kinney Møller blev et tilløbsstykket, hvor tusinder mødte op for at vise den sidste respekt for den afdøde skibsreder. Med kongehuset i spidsen, mødte en række af Danmarks mest indflydelsesrige personer op til den kirkelige handling i Holmens Kirke.

Artiklen fortsætter under annoncen
»Alt er fuldbyrdet.«

 Med de ord forsøgte provst Claus Harms at opsummere det liv, som Mærsk Mc-Kinney Møller har haft og som blev afsluttet med begravelsen lørdag. 

 »Et magtfuldt, oplevelsesrigt beriget, ubeskriveligt flittigt og pligtbestemt liv er fuldbyrdet. En i mange erhvervsmæssige aspekter velovervejet, fremsynet, dristigt og menneskeligt omsorgsfuld betænksom livsgerning er afsluttet. Et musisk begunstiget liv er nådigt afrundet, lød det fra provst Claus Harms.

Selve den kirkelige handling var lukket og udelukkende for indbudte gæster. Men turen til kirken blev et passende punktum for et langt begivenhedsrigt liv.

Mærsk Mc-Kinney Møllers sidste rejse fandt sted i en sort Mercedes rustvogn, der lørdag middag forlod hjemmet på Mosehøjvej i Charlottenlund. Kisten blev fulgt af en kortege af sorte Mercedes limousiner og minibusser, der transporterede den nærmeste familie gennem byen til Holmens Kirke, hvor den kirkelige handling fandt sted.

Undervejs gjorde rustvognen med Mærsk Mc-Kinney Møllers kiste holdt foran indgangen til A.P. Møller - Mærsks hovedsæde på Esplanaden i København, en sidste hilsen til et sted, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller har tilbragt en stor del af sit liv.

Siden fortsatte rustvognen til Holmens Kirke, en tur der blev fulgt af tusinder af tilskuere, der gjorde holdt med deres gøremål, for at udtrykke den sidste respekt for den afdøde skibsreder.

I minutterne op til den kirkelige handling ankom et stort antal gæster, anslået omkring 200-300, til kirken og det var en omfattende gæsteliste, som var blevet stykket sammen siden Mærsk Mc-Kinney Møllers død natten til mandag. 

Allerede tidligt på ugen blev det klart, at Dronningen og Prinsgemalen ville deltage, ligesom store dele af den øvrige kongelige familie iøvrigt. Men også statsminister Helle Thorning Schmidt, samt forgængerne Lars Løkke Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter deltog i den kirkelige handling før begravelsen. 

Helt frem til fredag aften blev der ringet rundt til de gæster, som Mærsk Mc-Kinney Møllers tre døtre, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Kirsten Mærsk Mc-Kinney Olufsen og Leise Mærsk Mc-Kinney Møller tog imod.

Blandt gæsterne var en perlerække af de vigtigste personer fra A.P. Møller - Mærsk-koncernen, ligesom en række tidligere skibsredere deltog, heriblandt Jess Søderberg, der overtog ansvaret for den daglige ledelse af A.P. Møller - Mærsk i 1993, men som reelt blev fyret i 2007. 

Poul Svanholm, mangeårig direktør i Carlsberg og en af de eneste personer der var dus med Mærsk Mc-Kinney Møller, deltog også i den kirkelige handling. Også flere personer, som Mærsk Mc-Kinney Møller havde lært at kende i forbindelse med de store donationer, som fondene bag A.P. Møller - Mærsk har givet, var tilstede, herunder Per Arnoldi og Hans Skov Christensen, der tidligere sad i bestyrelsen for en af Mærsk-fondene.

Mærsk Mc-Kinney Møller blev sent lørdag begravet på Hellerup Kirkegård ved en privat højtidelighed. Her deltog udelukkende den nærmeste familie.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere