19. februar 2009, 09:06 – opdateret 3. maj 2012, 23:10

Trafikforliget kom i hus takket være letbane i Århus og en endnu ukendt transportløsning langs Ring 3 i København – en såkaldt højklasset kollektiv trafikløsning.

Mange politikere i de berørte omegnskommuner i København er skuffede over, at der ikke blev aftalt en letbaneløsning, mens stats- finansieringen på en halv milliard til Århus-letbanen er øremærket. Men man håber endnu.

Halvanden milliard til København er ikke nok umiddelbart til en letbane.

Letbanesamarbejdets formand, Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) er dog fortrøstningsfuld. Hun håber på, at resultatet bliver en letbane.

- Vi har allerede undersøgt mulighederne grundigt og er klar med et færdigt projekt. Så nu er det bare om at komme i gang med det indledende arbejde og se på, hvordan vi får finansieret resten af pengene. Jeg havde selvfølgelig håbet på, at regeringen havde været lidt mere gavmild, når det gjaldt om at løse de massive trængselproblemer på tværs af hovedstadsområdet, udtaler borgmesteren på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

Hos Letbaner.dk er man meget glad for beslutningen om letbane i Århus, men man er knap så begejstret for regeringens trafikplan på Ring 3 i København.

Der er fortsat stor usikkerhed om valg af transportløsning – om det skal være en letbane, en form for S-tog, der også kan benytte S-tognettets skinner, eller om politikerne falder for den lette og billige løsning med busser.

Håb om private midler

Den ubeslutsomhed skuffer Morten Engelbrecht fra Letbaner.dk.

Han har udtalt til DR København, at letbaner netop er den løsning, Region Hovedstaden, Vestegnskommunerne og erhvervslivet har peget på som en nødvendighed, men 1,5 mia. kr. er ikke nok. Han håber derfor, at private virksomheder vil skyde penge i letbanen, og det er der allerede flere, der har tilbudt.

Hanne Agersnap, MF for SF og stifter af Facebook-gruppen »Letbane langs Ring 3 - Nu« beklager også, at der ikke er afsat nok penge til, at letbanen kan realiseres foreløbig.

- Der blev afsat cirka 1,5 mia. kr. For dem kan vi måske få et særskilt tracé (spor), miljøbusser og gode stoppesteder. Vi må så kæmpe videre, så der snarest lægges skinner. Passagerer foretrækker skinner fremfor gummihjul. Det er vigtigt at få bygget nogle letbaner, så vi kan vise, hvor mange ekstra passagerer, de vil tiltrække. Vi må håbe, at letbanen i Århus vil vise vejen, siger Hanne Agersnap.

Den første etape i Århus bliver strækningen fra Banegården via Randersvej til Skejby sygehus og videre til Lystrup, hvor letbanen i 2015 kobles sammen med Grenaa-banen.

Helge Bay. Letbaner.dk, har tit peget på letbanerne i vores nabolande – så som Göteborg og Rostock, men uden effekt.

- Vi tror dog, at når først man kan prøve én i Danmark, vil den trække flere med sig, siger Helge Bay.

Mangler i planen

Venstrefolk fra 22 kommuner i hovedstadsområdet og regionen savner en Ring 3- letbane i regeringens trafikinvesteringsplan. Ifølge Folkebladet har de skrevet et åbent brev til regeringen, hvor de gør opmærksom på mangler i planen. Regeringens idé om busbaner i stedet for letbane giver de ikke meget for.

Et af de seneste letbane/sporvognprojekter er den succesfyldte linje T3 i Paris. 100.000 passagerer om dagen bruger i dag den nye sporvognslinje, som er modtaget af de fleste borgere med kyshånd.

Sporvognen har nedsat trafikuheldene i området med 40 procent og trafikintensiteten med 25 procent. Dertil kommer miljøfordelene med mindre CO2-forurening. Ved årsskiftet 2007-2008 havde 25 millioner passagerer benyttet sporvognen.

Danskere ville formentlig også modtage en sporvogn eller letbane med kyshånd, hvis politikerne kunne tage sig sammen og indføre sporvogne eller letbaner for at lette det store trafikkaos, ikke mindst ved Ring3 i København.

Region Hovedstaden har presset på længe for at få en bane langs den overbebyrdede Ring 3-motorvej. Selv om udvidelsen har hjulpet gevaldigt, er det nok en stakket frist med den tiltagende trafik.

Modsat den københavnske Metro vil lokalpolitikerne i omegnen af København have parkeringspladser ved de forhåbentlig kommende sporvognholdepladser, så bilisterne vil benytte sig af tilbuddet.

- Vi kan ikke klare investeringerne selv, så staten skal være med til at betale. Hvis ikke der gøres noget, så vil trængslen i tog og på veje i 2015 årligt koste samfundet over 11mia. kr. har Benedicte Kiær fra de konservative tidligere udtalt.

I Paris har man i snart to år haft T3-linjen i den sydlige del af byen – i 13. og 15. arrondisement. Sporvognen passerer blandt andet Porte de Verseille ved det store udstillingsområde, hvor messebesøgende tidligere sloges for at få en taxi. Nu tager man sporvognen hen til den Metro eller RER-forbindelse, der passer en.

Forbilledet i Paris

Sporvognen kører midt i boulevarderne – foreløbig i det sydlige Paris, men der er projekteret forlængelse op til den østlige og nordlige del af byen – foreløbig via Porte de Vincennes til Porte de la Chapelle, hvortil man når i 2012.

I dag har T3 udgangspunkt ved Pont d’ Gargliano og kører fra juni i år til Porte d’ Ivry. Første strækning, der åbnede for to år siden, var 14,2 km. Lige nu er den 22,1 km.

Når forlængelsen er på plads, forventer man dagligt 255.000 passagerer. T3 har forbindelse med 11 metrostationer og 39 buslinjer samt to RER-linjer – blandt andet med forbindelse til Charles de Gaulle-lufthavnen. Det tager 24 minutter at køre ni km. Sporvognen kører hver dag fra klokken fem morgen til klokken tre om natten – med mellem fire og seks minutters interval. Sporvognen er bygget af franske Ahlstom. Man har 21 togsæt, hver med plads til 78 passagerer.

Det har til dato kostet 253 mio. euro at etablere banen – fra de første arbejder i efteråret 2004 til i år. Projekteringen begyndte i 2000, og udgiften var i 2006 nået op på 214 mio. euro, hvoraf staten har betalt 50,8 mio. euro, regionen 81 mio. euro, byen Paris 49,3 mio. euro og trafikselskabet RATP 32,8 mio. euro.

Alene udgifterne til vejanlæg løber op i 44,4 mio. euro, mens skinnearbejder har kostet 52,8 mio euro. De tekniske installationer til sporvognen har kostet 8,9 mio. euro. Dertil kommer så 1.000 nye træer, som er plantet i sporvognstraceet. I alt har sporvognen lagt beslag på et areal på 36.000 kvadratmeter.