Del : SMS
Berlingske Business

Pensionsbombe truer fortsat SAS

corydon
Bjarne Corydon (S) slog på et samråd i går fast, at der ikke er flere penge til SAS, hvis selskabet igen skulle komme i vanskeligheder. Foto:

SAS’ egenkapitalsituation er forringet, siden selskabet fremlagde sin store redningsplan for en måned siden. Pensionsbombe lurer stadig under flyselskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye regnskabsregler og en lurende pensionsbombe vil fjerne en væsentlig del af SAS’ egenkapital om blot et år. Situationen ser i dag markant værre ud, end da flyselskabet fremlagde sin store redningsplan for en måned siden.

Gårsdagens årsregnskab viste således, at omkostningerne til SAS’ spareplan har bragt selskabets egenkapital ned på 9,7 mia. kroner, og egenkapitalen vil blive høvlet ned med yderligere 7,7 mia. kroner, når nye regnskabsregler for pensioner træder i kraft 1. november 2013. Det efterlader SAS med en egenkapital på to mia. kroner plus et eventuelt positivt bidrag fra salg af aktiver som det norske datterselskab Widerøe, Ground Handling, motorer og hangarer.

Situationen er alvorlig, understreger Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.

»På blot en måned er SAS’ egenkapital­situation blevet forringet med to mia. kroner. Det får tingene til at se skrøbelige ud på egenkapitalen,« siger han og tilføjer:

»Når de nye regnskabsregler træder i kraft næste efterår, vil det kaste lys over, at SAS har en langt, langt ringere finansiel stødpude og modstandskraft end det, balancen har givet indtryk af de sidste mange år. Det, tror jeg godt, kan få nogen til at spærre øjnene op.«

Uforudsete hændelser år efter år

Den skrøbelige situation efterlader ikke plads til dyre, uforudsete hændelser. Netop uforudsete hændelser har ellers kendetegnet SAS de seneste år.

Askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull lammede hele det europæiske luftrum og kostede SAS 600 mio. kroner. Kartelbøder fra de amerikanske og europæiske myndigheder har kostet selskabet over 700 mio. kroner, og tabene på det nu hedengangne Spanair løber op i flere milliarder kroner.

Samtidig står det klart, at de statslige ejere i Danmark, Norge og Sverige ikke vil sætte flere penge på spil for at holde SAS på vingerne.

»Perspektivet for yderligere hjælpeforanstaltninger er stort set ikke til stede, og det har jeg sagt klart til Folketinget i de spørgsmål, jeg har besvaret,« siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Trods den forværrede egenkapitalsituation ser SAS selv optimistisk på fremtiden. Selskabets investor relations-chef Sture Stølen forklarer således, at de varslede frasalg af bl.a. Widerøe og Ground Handling vil frigive egenkapital. Ifølge ham vil det medføre, at SAS kan holde sin egenkapitalprocent over 20 i 2013-2014 på trods af de nye regnskabsregler.

Direktør venter positivt resultat

SAS’ koncerndirektør, Rickard Gustafson, er også fortrøstningsfuld.

»Vi har lagt en meget omfattende plan. Det første vigtige skridt blev taget i november med aftaler om tjeneste og løn på markedsvilkår samt store ændringer med hensyn til vores pensionsstrukturer,« siger Rickard Gustafson:

»Det gør, at SAS har helt andre muligheder for at tjene penge, og det betyder, at vi allerede regner med et positivt resultat i indeværende regnskabsår.«

Trods usikkerheden om egenkapitalsituationen valgte investorerne i går at tro på selskabets optimisme og sende SAS-aktien op med fem procent, så den nu samlet er steget 60 procent, siden redningsplanen kom i hus for en måned siden.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere