Del : SMS
Berlingske Business

Overborgmester fastholder udtalelser om »svineri«

Georg Poulsens begravelse
Foto:

Frank Jensens udtalelser om »social dumping« og »svineri« hos Ryanair har gjort ham til en symbolsk skikkelse i kampen for ordentlige arbejdsforhold. Det mener overborgmesteren selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke hver dag, at Københavns overborgmester bliver sammenlignet med en fransk dronning fra 1700-tallet med hang til frås og luksus. Det er heller ikke hverdagskost, at han bliver brugt som frontfigur i en reklamekampagne fra Europas største flyselskab. Men den socialdemokratiske overborgmester tager situationen med ophøjet ro, hvis man skal tro hans seneste budskab på det sociale medie Twitter.

»Er helt glad for at være blevet symbol på kampen for ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked.«

Ryanair single

Sådan skrev overborgmesteren på Twitter torsdag eftermiddag som reaktion på den uventede kampagne, som det irske lavprisselskab har iværksat mod den indflydelsesrige københavner.

PR-kampagnen er ikke det eneste, som overborgmesteren er mødt med fra Ryanair. Få dage forinden havde Ryanairs advokater forsøgt at få Berlingske til at censurere Frank Jensens udtalelser om »social dumping« og »svineri« og kaldt hans ord »uhyrlige« og »meget ærekrænkende«. Advokatens påstande preller dog af på overborgmesteren.

»Jeg har ikke fremsagt ærekrænkende udtalelser,« siger Frank Jensen, da Berlingske får kontakt til ham onsdag.

»Jeg har udtalt mig generelt om social dumping, og at det er noget værre svineri,« siger han og gør det klart, at hans ord ganske rigtigt var møntet på Ryanair. Men de var vejet på en guldvægt.

»Der er den sammenhæng i mit synspunkt, at social dumping er noget svineri, og så længe, at Ryanair ikke lever op til ILO-konventionen nr. 94, så bidrager firmaet til social dumping, og jeg har sagt, hvad jeg mener om social dumping. Det er noget svineri,« siger overborgmesteren.

Kritik af overborgmesterens indblanding

Frank Jensen er blevet kritiseret af modstandere for at blande sig i den frie aftaleret på arbejdsmarkedet og dermed underminere den danske model, som han siger, at han forsvarer. Men han bebuder nu, at han ikke kun går hårdt til Ryanair i den politiske debat. Han vil gå hårdt til alle virksomheder, som har dårlige arbejdsforhold. I hvert fald, hvis de skal handle med Københavns Kommune.

»Københavns Kommunes regler er ikke en særlig Lex-Rynair. Derimod stiller kommunen et generelt krav om, at hvis et firma vil levere ydelser til Københavns Kommune, så skal de have ordnede forhold for deres medarbejdere. Vi har en arbejdsklausul, og den gælder for alle firmaer, som vil levere ydelser eller arbejde for Københavns Kommune, og den klausul gælder også flybilletter,« siger Frank Jensen.

22BUSPix-Eddie-Wilson.jpg

Det arbejdsretslige system kunne han ikke finde på at blande sig i.

»Vi ved, at Ryanair har en sag i det danske arbejdsretssystem, og det er dér, at den type tvister afgøres. Det er ikke noget, vi blander os i, og det er ikke noget, jeg blander mig i,« siger Frank Jensen.

I debatten er hans synspunkt flere steder blevet udlagt som om, at han stiller krav til, at Ryanair skal tegne en dansk overenskomst. Men så firkantet er sandheden ikke, oplyser overborgmesteren. Han henviser til, at kommunen kun stiller krav til, at firmaer som Ryanair har forhold, der svarer til mindstekravene i danske overenskomster.

»Vi kan konstatere, at så længe Ryanair ikke kan dokumentere, at firmaets ansatte, som arbejder fra København, har vilkår, der svarer til minimumskravene i danske overenskomster, så kan de ikke levere til Københavns Kommune, Sådan er kommunens regler,« siger overborgmesteren, inden han slår fast, at han ikke umiddelbart har planer om at acceptere invitationen fra Ryanairs ledelse, der har inviteret ham til at besøge firmaet for at få indblik i dets arbejdsforhold.

»Og nej, jeg har ikke behov for at besøge Ryanair, men hvis selskabet kan dokumentere i arbejdsretten, at de kan indføre ordnede forhold, så hilser jeg det velkommen, og så vil Ryanair selvfølgelig også kunne indgå blandt de flyselskaber, vi kan rejse med.«

22BUSPix-Ryan.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere