Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Olieselskaber flokkes om grønlandsk olieeventyr

Grønland står til at blive næste store mekka for olie og gasindustrien, når hjemmestyret 1. maj næste år afslutter en mangeårig indsats for at tiltrække olieselskaberne for at afsøge undergrunden i havene rundt om kæmpeøen.

I første omgang udbydes 14 enorme blokke i havet ud for vestkysten, den såkaldte Baffin Bay, og i 2012 indledes næste runde, hvor havet øst for Grønland udbydes i licenser. Det skriver dagbladet Børsen.

»Interessen har været overvældende stor,« siger Jørn Skov Nielsen, direktør for Råstofdirektoratet under Grønlands hjemmestyre. Han oplyser, at 13 olieselskaber, der blev prækvalificeret 1. oktober i år, var langt flere end han havde turde håbe på.

»De samlede mængder olie og gasækvivalenter er på 18 milliarder tønder, og det er et hårdt område, men det kan lade sig gøre at få det op,« siger han.

En meget væsentlig del af udfordringen bag at udnytte Grønlands undergrund, er logistik. Olie, der bores op af havbunden, kan sejles væk, mens gas fylder ekstremt meget i luftform og ville kræve store flåder af skibe, hvis det skal sejles væk i den form, det kommer op af undergrunden, skriver dagbladet Børsen.

 




Markedet lige nu