Del : SMS
Berlingske Business

Nyhedsanalyse: Bittersød sejr til fagbevægelsen

Ryanair holder pressemøde i Billund
Eddie Wilson, personaledirektør i Ryanair leverer et åbent brev til Henny Fiskbæk, formanden for HK Privat Sydjylland under pressemødet tirsdag d. 14 juli 2015 i Billund. Foto:

Det er i Billund, at man mærker de største konsekvenser ved Ryanairs nedlukning. Men tirsdag var der ingen røde faner, ingen slagsange, buh-råb eller glødende taler, skriver erhvervsjournalist Ole Hall .

Artiklen fortsætter under annoncen

Så kom sejren til fagbevægelsen. Ryanair-ledelsen løftede det hvide flag og fortalte, at flyselskabet lukker sin sidste bastion i Danmark – basen i Billund.

De tre Ryanair-fly, der har haft base i Billund siden 2012, bliver fredag aften fløjet fra Billund til henholdsvis Dublin og London, og det bliver enden på en vækstoffensiv i det sydjyske for Europas største flyselskab. Ryanairs årlige passagertal i Billund dykker fra cirka 700.000 til under det halve.

Ryanair kræver skriftligt løfte: Drop konflikten

Omtrent 100 danske Ryanair-jobs forsvinder ud af landet, og det samme gør en del af de job i lufthavnen og lokalområdet, som Ryanair-trafikken var med til at skabe.

Ryanair nægtede, som i alle andre lande, at forhandle og underskrive en lokal overenskomst. Det gav flyselskabet et nederlag i Arbejdsretten, og da fagbevægelsen stod fast på sin ret til at konflikte, drog Ryanair-ledelsen den barske konsekvens tirsdag: Den skulle ikke nyde noget af sympatiaktioner i lufthavnene i Aarhus og København, som ville begynde allerede lørdag, hvis Ryanair havde fastholdt sin base i Billund.

Pix-ryanair

Ryanair blev banket på plads, og dermed endte forårets og sommerens Ryanair-saga med en klar sejr til den danske model og den danske fagbevægelse. Begivenheden blev allerede fejret med røde faner og taler fra fagbosserne foran Arbejdsretten den 1. juli i København i samme minut, som afgørelsen faldt.

Seancen lignede, hvad der var sket til de andre møder i Arbejdsretten i foråret, hvor Ryanair-direktøren Eddie Wilson blev mødt med piften og buh-råb fra fagbevægelsens kamptropper, der som oftest var mødt op med flere end 100 mand og et virvar af faner foran Arbejdsretten i Indre København.

Paradoksalt er det i Billund, at man mærker de største konsekvenser ved Ryanairs nedlukning, men her var ingen røde faner, ingen slagsange, buh-råb eller glødende taler, da Ryanairs direktør tirsdag mødte op på Hotel Propellen for at annoncere flyselskabets nederlag.

I Sydjylland stemmer en større del af de lokale borgerligt, og helt ind i fagbevægelsens egne geledder er der tvivl om, hvorvidt det nu også er en god idé at smide Ryanair på porten. Eksempelvis har fagforeningen HK så svært ved få sine egne cirka 60-70 medlemmer i lufthavnen til at forstå meningen med en konflikt, at HK-formand Henny Fiskbæk personligt måtte ringe rundt til cirka 40 medlemmer af HK for at opnå forståelse for den danske model og fagbevægelsens konsekvente kurs mod Ryanair.

»Mange af dem var glade for deres eget job og bekymret for, hvorvidt de nu kunne fastholde det. Det er også helt forståeligt, men sagen handler jo om meget mere end det,« som HK-formanden selv udtrykker det.

Ryanair kræver skriftligt løfte: Drop konflikten

HK’erne var ikke nemme at tale til fagforeningsfornuft. Og da fagforeningen forleden forsøgte at mobilisere tropperne i det jyske til en mulig konflikt mod Ryanair, dukkede kun otte medlemmer op til mødet. Resten var taget på ferie eller regnede ikke lige med, at en konflikt blev nødvendig, lyder forklaringen. Den er formentlig rigtig nok.

Men sandheden er også, at man i Jylland har haft markant sværere ved at mobilisere i kampen mod Ryanair. Måske fordi sindelaget er anderledes? Eller fordi man føler større behov for jobs og fly-forbindelser til omverdenen. Forskellen på øst- og vestdanmark er også gået op for Ryanair-direktøren Eddie Wilson, der tirsdag kom med flere stikpiller til københavneriet.

»Ryanair er blevet afpresset af fagforeningsfolk fra København, som nu lader Billund i stikken«, og »eliten i København har set sig sur på Ryanair, og nu skal Billund betale prisen,« lød det fra Ryanair-bossen, der ærgrede sig over, at pragmatismen i Billund havde tabt.

I 1982 lød det fra LO-formand Thomas Nielsen, at fagbevægelsen havde »sejret ad helvede til«. Den pointe vil formentlig blive diskuteret grundigt i fagbevægelsens jyske lommer efter Ryanair-sagaens afslutning.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere