Del : SMS
Berlingske Business

Nye ruter tvinger lufthavnen til udvidelse

FingerC_Business
Foto:

En udvidelse af den såkaldte "Finger C" står nu færdig i Københavns Lufthavn - den skal tage imod et stigende antal passagerer fra ikke-EU-lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

253 millioner kroner, 5.000 nye kvadratmeter og forlængelse på 145 meter. Siden august har den såkaldte "Finger C" gennemgået en større udvidelse.

Den er nu færdig og skal tage imod den stigning af passagerer fra ruter uden for EU, som Københavns Lufthavn Kastrup i disse år oplever, skriver nyhedsbrevet Check-In. Blandt andet har Emirates, Qatar Airways og Gulf Air i de seneste år åbnet daglige ruter.

Til næste år åbner SAS en rute til San Fransisco, Singapore Airlines går fra april næste år fra tre til fem ugentlige afgange, Air Canada udvider kapaciteten til Toronto og Royal Air Maroc åbner til Casablanca.

Overordnet set forventer Københavns Lufthavn at få et rekord-år med 23,5 millioner passagerer i 2012 mod 22,7 millioner sidste år.

pix-kbhluft

Stigningen i passagerer fra ikke-EU-lande, der i lufthavnsjargon bliver kaldt "urene passagerer", har krævet en udbygning af blandt andet området for pashåndtering i Finger C. Ombygningen er blevet yderligere kompliceret af, at fingeren ikke måtte lukkes undervejs.

"Et byggeprojekt af dette omfang griber ind i alt i fingeren. Det var et krav fra trafikafdelingen, at vi kun lukkede to standpladser ad gangen. Samtidig skulle der stadig være mulighed for at kontrollere både afgående og ankommende passagerer på normal vis og i henhold til de gældende regler," siger afdelingsleder for byggeprojekter i Københavns Lufthavn Henrik Leksø til Check-In.

Gangarealet som de "urene passagerer" sluses igennem er blandt andet blevet udvidet, ligesom loungeområderne er blevet udvidet efter ønske fra Thai Airways og Emirates, som flyver de store Boeing 747-400 og Boeing 777-300 ind og ud af lufthavnen.

Københavns Lufthavn, der har et investeringsbudget på 1 mia. kroner årligt, gennemgår i disse år en række byggeprojekter, der skal gøre lufthavnen i stand til at håndtere 30 millioner passagerer om året. Det betyder en udvidelse af chek-in-området i Terminal 2 inden næste sommer. Efterfølgende skal der sikres forbindelse mellem tog- og metrostationerne fra Terminal 3 og direkte videre til Terminal 2.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) håber, at de forbedrede faciliteter i lufthavnen vil sikre Københavns Lufthavns status som et knudepunkt for flytrafik.

”Københavns Lufthavns rolle som Nordeuropæisk knudepunkt for lufttrafikken er vigtig for væksten og beskæftigelsen i Danmark (...) En attraktiv lufthavn med gode forbindelser er luftvejen til vækst. Både eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer er afhængig af, at kunder og investorer har gode forbindelser til Danmark. Derfor håber jeg, at udvidelsen af finger C vil føre til at flere flyselskaber vælger at placere ruter til og fra København,” siger hun i en pressemeddelelse fra Københavns Lufthavne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere