Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Nye køkkentrends stiller nye krav til intern transport

Individualismen sættter sit præg på de nordiske boliger, og det gælder i særdeleshed også i køkkenet

og i badeværelset.


Det er noget, der kan mærkes hos branchens underleverandører, som til stadighed må

omstille sig til nye materialer, nye dimensioner, kortere leveringstider osv. osv.


Udviklingen lader sig direkte aflæse

på den interne transport hos en af branchens store pladeproducenter, Dansk Formpladeindustri A/S i Herning.


Her har produktionsleder

Bo Sollie i løbet af fem år udskiftet samtlige gaffeltrucks på fabrikken for at følge med udviklingen. Udviklingshastigheden

har nået en højde, så fabrikken helt er holdt op med at købe sine gaffeltrucks, men vælger at lease

dem.


- Jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt vi vil fortsætte den politik ud i al fremtid, men her og nu er der ikke fornuft

i at købe, fordi vi tvinges til konstante udskiftninger, siger han.


Det er forbrugernes konstante krav om nyheder, der

for underleverandørerne har den konsekvens, at fabrikkerne, der hidtil udelukkende har arbejdet i træ, pludselig skal

til også at arbejde med aluminium, men det er blot én af forandringerne.

Større og større

- De bordplader,

vi fremstiller, bliver generelt større og større. Samtidig er der ikke længere noget, der hedder serieproduktion.

Alt skal fremstilles individuelt. Hertil kommer nye træsorter. Imidlertid udgår de gamle serie sjældent, og det

betyder, at vi konstant må ændre vores lager-layout. De ændrede dimensioner og ændrede træsorter betyder

oven i dette, at vi ikke længere kan bruge de gamle gaffeltrucks, forklarer Bo Sollie, der blev årsag til et mindre ramaskrig

sidste efterår blandt de ansatte, da virksomheden investerede i en Combi-lift.


En splinterny maskine efterlod et gangareal

på blot fire meters bredde. Det umuliggjorde, at en traditionel gaffeltrucks kunne komme til maskinen. Derfor var det enten

nødvendigt med en kombineret reachtruck/gaffeltruck løsning eller en Combi-lift.

Skepsis

Valget faldt på sidstnævnte,

men der var stor skepsis blandt de ansatte.


- Det hører med til historien, at vi for fire-fem år siden havde en firevejs-truck,

som blev alt andet end en succes. Vi var nødt til at skrotte den efter blot et par måneder. Den erfaring sad nok i mange,

men dertil kommer jo også, at Combi-liften ser lidt stor og uhandy ud. De fleste truckførere er jo uddannet og trænet

i at benytte en traditionel gaffeltruck, fortæller Bo Sollie, der også selv var lidt skeptisk i starten, da leverandøren,

VB Trucks, præsenterede ham for ideen.


Combi-lift er netop udviklet med henblik på håndtering af lange emner.




Trucken er udstyret med et såkaldt 4-vejs-system. Man aktiverer dette system via en enkelt automatisk manøvre,

som sidestiller hjulene på trucken. Det betyder, at den fra at være en almindelig gaffeltruck nu også er en 4-vejs

truck og sideloader.


Combi-liften kan derfor bruges dels til af- og pålæsning af lastbiler og til kørsel

inde på lageret, og det er lige nøjagtig, hvad Dansk Formpladeindustri bruger sin Combi-lift til. Den nye truck har samtidig gjort

det nemmere at optimere lageret med nye grenreoler. Maskinen kræver blot en gangbredde på to og en halv meter.

Træning

Eneste

hage ved maskinen er, ifølge Bo Sollie, at medarbejderne naturligvis skal have træning i at benytte den, for det er ikke

en almindelig truck, og det er "learning by doing", som han udtrykker det.


Der er i dag to medarbejdere, som kan håndtere

trucken, men en tredje er på vej.


Den indledende modvilje mod Combi-liftet blandt medarbejderne er klart på retur,

vurderer produktionslederen.


- I dag kan folkene godt se, at den løser nogle problemer, men vi har nu også gjort

alt for at gøre trucken attraktiv med varme og stereo i kabinen, tilføjer han.


Combi-liften har betydet, at virksomheden

nu skal i gang at optimere sit lager-layout. Det var en optimering, der ikke i samme grad var mulig uden den nye trucks beskedne krav

til gangbredde.

To adresser

Herning-virksomheden har i dag domicil på to adresser. Hovedkvarteret ligger i Hernings nordlige

industrikvarter, hvor der er 6.000 kvm under tag - heraf er de 1.000 kvm kombineret lager og produktion.


Et par kilometer herfra,

i forstaden Tjørring, ligger virksomhedens fjernlager på 1.200 kvm. Her er der også en mindre produktion, men hovedformålet

med dette domicil er opbevaring af råvarer, handelsvarer og halvfabrikata. Tre gange i døgnet transporterer en lastbil

gods fra fjernlageret til hovedkvarteret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen