Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Ny bil hver tredje måned i Opels leasingkarrusel

hedr
Opel har lanceret nyt leasingkoncept, hvor private får en ny bil hver tredje måned. Formålet er at skaffe billige biler til forhandlerne. Foto:

Opel har lanceret nyt leasingkoncept, hvor private får en ny bil hver tredje måned. Formålet er at skaffe billige biler til forhandlerne.

Mens politikerne diskuterer et indgreb mod bilbranchens rundbarbering af registreringsafgiften, har Opel iværksat et system, som bilproducenten åbent indrømmer er designet til at skaffe billige biler gennem rabatter på registreringsafgiften. Det skriver Finans.

Opel markedsfører netop nu et helt nyt koncept, hvor private bilkøbere kan få en ny Opel hver tredje måned til priser fra 2.695 kr. per måned inklusive afgifter og forsikring. Der er ingen udbetaling og intet depositum.

Det er et rigtig godt tilbud, vurderer bilejernes interesseorganisation, FDM. Men festen er i et vist omfang betalt af skattefar – og dermed af os alle, påpeger FDM’s forbrugerøkonom, Allan Skytte Christensen.

16BUSUbr-City-praesenteres-.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Bump på vejen forude for Uber-kopi

»Der er en del udgifter forbundet med at levere en ny bil hver tredje måned, men det bliver mere end opvejet af afgiftsgevinsten, som finansieres af Skat,« siger han.

Forklaringen er som følger:

Når en forhandler sælger en helt ny bil til en forbruger, skal køberen betale registreringsafgift i forhold til købsprisen.

Men hvis bilen først sælges med rabat til et leasingselskab, udløser det typisk en endnu større rabat på registreringsafgiften.

SPLIT

Efter kort tid kan en forhandler overtage bilen og sælge den videre som næsten ny. Salgsprisen er naturligvis lavere, end hvis bilen var helt ny, men det opvejes rigeligt af rabatten på registreringsafgiften, som forbliver den samme, selv om bilen sælges videre til en højere pris.

Metoden kaldes internt i bilbranchen »at vaske biler«, og Finans har f.eks. tidligere beskrevet, hvordan bilgiganten Toyota er i stand til at halvere registreringsafgiften på en Toyota Avensis ved at sælge den til sit eget leasingselskab, inden bilen kommer til salg hos forhandlerne.

Opels nye koncept er skruet sammen med udlejningsselskabet Sixt, der står for den praktiske håndtering af de tre måneder lange kontrakter.

Det vil sige, at spritnye Opel-modeller i første omgang sælges til Sixt, der betaler registreringsafgift på baggrund af den aftalte købspris.

Uber

Hverken Opel eller Sixt vil oplyse denne pris, men Opel Danmarks informationschef, Erik Morsing, lægger ikke skjul på, hvad manøvren går ud på.

»Fordelen ved dette er, at forhandlerne får rådighed over nogle billigere let brugte biler, som de kan sælge,« siger Erik Morsing, der påpeger, at Opel ikke selv har nogen fortjeneste på konceptet - hele gevinsten lander hos forhandlerne.

Skat offentliggør på anonymiseret basis løbende de priser, som nye biler bliver indregistreret til.

VOLKSWAGEN-AGM/

Opels koncept omfatter modellerne Corsa og Astra, og FDM har bl.a. identificeret 38 Opel Corsa'er, der blev indregistreret samme dag i maj til en pris, og som hver især udløste en registreringsafgift på 47.457 kr.

Var samme bil blevet solgt til listeprisen på 150.500 kr. direkte gennem en forhandler, var registreringsafgiften ifølge FDM’s beregninger på 63.164 kr - altså 33 pct. mere, end hvis bilerne havde været en tur forbi Sixt først.

Det er åbenlyst, at afgiftsbesparelsen kan blive langt større på dyrere biler.

»Det bemærkelsesværdige er, at hvor det tidligere var dyre biler, som benyttede sig af disse afgiftsfiduser, er det nu i stadig højere grad også helt almindelige biler,« siger Allan Skytte Christensen fra FDM.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen