Som led i en genopretningsplan ventes Cimber Sterling i begyndelsen af februar at løfte sløret for en ny aktietegning, der sikrer op i mod 250 mio. kroner i kapitaltilførsel.
18. januar 2012, 07:52
Flyselskabet har allerede lånt 88 mio. kroner af Mansvell Enterprises, der er hovedaktionær i selskabet. Det skriver branchemediet Check-In.dk.
Selskabet er kapitalmæssigt presset i bund, efter at selskabet i midten af december nedjusterede forventningerne til resultatet for regnskabsåret 2011/12. I stedet for et driftsunderskud på mellem 20-60 millioner kroner, blev resultatet forværret med 140 millioner kroner, således at driftsresultatet ville blive af en negativ størrelse på mellem 160-200 mio. kr.
Ved udgangen af oktober havde selskabet en egenkapital på blot 17,3 mio. kr., mens den likvide beholdning var på 4,6 mio. kr. inklusive værdipapirer. For at afhjælpe en akut pengemangel sikrede selskabet sig finansiel støtte gennem lånefaciliteter på samlet 88 mio. kr. fra storaktionæren Mansvell Enterprises, der ejer 71,4 pct. af aktierne i selskabet.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten