Del : SMS
Berlingske Business

Nu melder Uber sig ind i DI – brancheforening raser

KOREA-UBER/
Den omdiskuterede kørselsapp har meldt sin udviklingsafdelingen i Aarhus ind i DI. Foto:

Det omdiskuterede trasportformidlingsselskab Uber har meldt sig ind i DI. »Dybt forkasteligt« lyder det fra brancheforening. »Vi skal ikke lave lovens arbejde,« mener DI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kørselsappen Uber har sendt taxiselskaber i Danmark og Europa op i det røde felt. Og siden november har Københavns Politi sigtet 24 Uber-chauffører for overtrædelser af taxiloven og taxibekendtgørelsen. På trods af stormvejret fortsætter Uber sit indtog på det danske marked, og nu har Ubers globale udviklingsafdeling Uber Software Development Denmark meldt sig ind i Dansk Industri (DI).

Ubers nye medlemskab vækker ikke just glæde i brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TiD). Formanden for brancheforeningen Søren H. Nicolaisen »har kun foragt tilovers« for DI’s beslutning om at optage Uber som medlem i erhvervsorganisationen.

»Det er dybt forkasteligt, at DI optager en virksomhed, der ikke overholder dansk lovgivning,« siger han og tilføjer, at han netop er på vej til et møde i foreningen, hvor selvsamme sag er på dagsordenen.

»Deres chauffører eller partnere, som de kalder det - vi kalder sådan nogle for vognmænd - de udfører kørsler helt uden de godkendelser, man skal have, når man laver taxakørsel i Danmark. På alle leder og kanter opfører Uber sig dybt forkert. Jeg undrer mig over, at DI kan finde på overhovedet at optage dem. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag,« siger Søren H. Nicolaisen.

DI: Man bør kigge på loven

Men det er ikke et job for en erhvervsorganisation som DI at lave rettens arbejde, mener Branchedirektør for DI Digital, Adam Lebech.

»DI skal ikke gå ind og lave rettens arbejde. Vi accepterer selvfølgelig aldrig overtrædelser af loven. Men så vidt jeg ved, er Ubers udviklingsafdeling ikke sigtet af politiet. Derfor ser jeg ikke noget galt i, at udviklingsafdelingen er indmeldt i DI,« siger han.

I stedet skal danske virksomheder åbne øjnene for en virkelighed, hvor selskaber som Uber og Airbnb fremturer med forretningsmodeller, der truer eksistensgrundlaget for de etablerede virksomheder. Derfor skal man kigge loven efter i sømmene, mener Adam Lebech.

»Uber er et ekstremt eksempel på de forandringer, danske virksomheder står overfor. Selskaber som Uber har forretningsmodeller, der udfordrer de eksisterende regler. Man bør selvfølgelig altid kigge på, om lovgivningen tilgodeser de nye forretningsmodeller,« siger han.

Hos Uber glæder man sig over udviklingsafdelingens medlemskab af DI.

»At blive medlem af DI har været et vigtigt skridt for Uber, mens vi fortsætter vores investeringer i Danmark. Uber giver hundredvis af partner-chauffører fleksible beskæftigelsesmuligheder og vores lokale udviklingscenter i Aarhus har over 30 ingeniører ansat, som er blandt de mest talentfulde IT-specialister i Uber. Vi arbejder målrettet på fortsat at vokse centret i Aarhus og skabe flere økonomiske muligheder for danskerne.« udtaler Oliver Carra, talsperson for Uber Danmark til Berlingske Business.

Uber Software Danmark er en del af Ubers globale udviklingsafdeling og således en af selskabets underafdelinger. Det er denne gren af Uber, som har meldt sig ind i DI. Afdelingen ligger i Aarhus og har omkring 30 ansatte.

Uberskuden i stormvejr
Kontroversen bag Uber bunder i, at forretningsmodellen baserer sig på en kørselsordning mellem private bilejere og passagerer. Lifthungrende personer kan bestille en privatbilist gennem den gratis app. Chaufføren kører i egen bil, finder passagererne via GPS og kører dem hjem. Det er netop de private chauffører og deres manglende godkendelser til at køre taxa, der er centrum i Uberstriden.

»Umiddelbart vil vi vurdere, at der er tale om decideret limousinekørsel og decideret taxakørsel, og det skal man have tilladelse til at foretage. Det har Uber ikke, og derfor mener vi, at det er ulovligt,« udtalte kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsen Mads Gundelund Gerlach i november 2014 til Berlingske.

Uber-skuden har navigeret i oprørske vande siden den lagde til i dansk havn den 19. november 2014. Samme dag bød Trafikstyrelsen velkommen ved at melde den populære kørselstjeneste til politiet for brud på loven om personfordring.

Et år senere begyndte Københavns Politi at sigte Ubers chauffører. Til at starte med blev tre Uber-chauffører sigtet i november 2015. Siden har antallet af sigtelser været stødt stigende. I februar i år var 24 chauffører blevet sigtet af Københavns Politi – alle for overtrædelse af taxiloven og taxibekendtgørelsen. Og i slutningen af april i år skal seks Uber-chauffører for retten.

Stormen til trods har mange danskere budt Uber velkommen. Appen er blevet hentet af mere end 100.000 danskere, samtidig har 1.500 meldt sig som Uber-chauffører. Passagerer i flere hundrede byer i 67 lande kan bruge tjenesten.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere