Berlingske Business
LIVE
08:19 ISS skuffer analytikernes forventninger

Nu bliver vitale dele i passagerfly 3D-printet

Onsdag: USA BOEING DREAMLINER
North Charleston, South Carolina, USA, 31 March 2017. EPA/JOHN D. PARKER/BOEING. Foto:

Et norsk firma har vundet kontrakt på at lave 3D-print af flydele til Boeing, fordi det reducerer omkostningerne markant. 3D-print får store konsekvenser for danske virksomheder, lyder det.

Kan man 3D-printe helt centrale dele i et rigtigt passagerfly?

Svaret er ja, hvis det amerikanske flyselskab Boeing og Norsk Titanium A/S får held til at føre deres planer ud i livet.

I et forsøg på at mindske udgifterne til at producere sin helt store sællert Boeing 787 Dreamliner har den amerikanske flyproducent indgået en aftale med det norske firma, der skal 3D-printe titaniumdele til selve skroget af flyet.

Det oplyser parterne i en meddelelse.

»Vi er stolte over at tage det historiske skridt med en fremragende flyinnovatør som Boeing,« siger Norsk Titaniums topchef, Warren M. Boley Junior, i meddelelsen.

28BUSDirektoer-Erick-Thrm#2.jpg

Han oplyser, at selskabet fortsætter med at udvide kataloget af titaniumprodukter, der kan bruges i passagerfly.

En af grundene til, at flyselskabet er så interesseret i Norsk Titaniums 3D-printer er, at prisen på stærk titaniumlegering, der bruges på nye flyvere som Boeing 787 og konkurrentens Airbus A350 er syv gange så høj som aluminium, fortæller industrikilder nyhedsbureauet Reuters har talt med.

Der kan de 3D-printede titaniumdele ifølge Norsk Titanium spare Boeing for 2-3 millioner dollar (14-21 millioner kroner) per 787 Drealiner. Flyproducenten laver ifølge sin egen opgørelse 144 787-ere per år, dermed kan 3D-printede flydele altså udløse en klækkelig besparelse for Boeing.

Mogens Rysholt Poulsen, dekan på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, har stort kendskab til brugen af 3D-printere. Han forklarer, at det stort set kun er størrelsen på printeren, der sætter grænser for, hvad der kan laves. Han forstår godt, at Boeing vælger at bruge 3D-printede dele.

»Man sparer materiale ved det. Normalt skal du direkte støbe delene, men udformningen kan have en masse skæve vinkler, så derfor kan det være, du skal støbe af flere omgange og bearbejde materialet bagefter på en drejebænk. I en 3D printer sker det i et hug, og der er ikke noget overskudsmateriale, du skal bruge tid på at bearbejde,« siger han.

Tirsdag: JetTime

Blåstemplet
Det er angiveligt første gang, at en 3D-printet del finder vej til de centrale dele af selve flyet.

Generel Electric printer ganske vist allerede brændstofdyser til flymotorer, men ifølge Norsk Titanium og Boeing baner deres aftale vejen for de første strukturelle komponenter, der skal kunne tåle det tryk en flykrop udsættes for, oplyser Reuters.

Ifølge Norsk Titanium har den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA) blåstemplet deres flydel. Det sker efter omfattende test blev afsluttet i februar.

Mogen Rysholt Poulsen mener ikke, at man skal være nervøs ved at dele i en flykrop er 3D-printet.

»Der er mange, der tror, at 3D-print udelukkende er plastik, men det er det ikke. Det bliver gjort med alle mulige materialer, og der er det lige så godt som alt muligt andet og skal jo også testes på samme måde,« siger han.

Kontrakten på at lave testdelene vandt det norske selskab allerede sidste år, og de er siden blevet udviklet i samarbejde med Boeing, fremgår det af udtalelsen fra selskabet.I første omgang printer selskabet deres produkt i Norge, men på sigt vil selskabet have ni printere i en 6.200 kvadratmeter stor fabrik i Plattsburgh, New York.

Lufthavn

Får store konsekvenser

Det er dog ikke kun i USA, at 3D-print for alvor har fået tag i forskellige industrier.

I Danmark bebuder Industriens Fond, at man vil bruge op mod 50 millioner kroner på at styrke særligt små og mellemstore virksomheders arbejde med den nye teknologi. Det skal.blandt andet få virksomheder til at se muligheder og konsekvenser ved den øgede brug af 3D-print. Administrerende direktør i fonden Mads Lebech kalder det afgørende, at danske virksomheder i tide finde ud af, hvordan 3D-print påvirker deres forretning.

»På samme måde som da dampmaskinen kom, vil der også være nogen, der bliver overflødige nu og skal finde deres plads i værdikæden,« siger han.

Lang størstedelen danske fremstillingsvirksomheder er underleverandører, og det er især dem, der kan mærke, at globale producenter skifter den traditionelle produktion ud med 3D-print.

»Hvis man ikke længere skal bruge de bolte, skruer og nitter, som vi leverer herhjemme fra, så får de danske virksomheder en kæmpeudfordring,« siger Mads Lebech.

Pengene fra Industriens Fond skal bruges på at bygge et dansk videnscenter, der skal hjælpe virksomheder til at se mulighederne inden for 3D-print. Planerne for cenret løftes senere på året.

UPS2

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen