Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Norwegian vinder ny kontrakt for næsen af SAS

Norwegian vinder en ny stor kontrakt for indenlandske og internationale rejser for det norske forsvar.

Kontrakten træder i kraft fra januar 2012 og gælder i tre år med mulighed for yderligere et år, skriver Norwegian i en meddelelse.

Norwegian har haft en aftale med det norske forsvar fra februar 2008 til januar 2012, og det er i dag flyselskabets største kunde. Norwegian påpeger, at kontrakten blev vundet i konkurrence med SAS, og at selskabet vandt på alle kriterier: pris, miljø og kvalitet i leveringen.

- Der er ingen grund til at skjule, at de væbnede styrker er en stor og vigtig kunde for os med sine ca. 300.000 ture om året. Vi tager den nye aftale med forsvaret som et tegn på, at vi har levet op til deres forventninger, som vi vil arbejde hårdt for at gøre fremover også, siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Han oplyser samtidigt, at det norske forsvar har reduceret sine rejseudgifter med et tre-cifret millionbeløb, efter de begyndte at flyve med Norwegian.

 




Markedet lige nu