Del : SMS

Norwegian fortsætter sit indhug i erhvervsrejsende

14BUSNorwegian-og-EasyJet-a.jpg
Norwegian sidder på 60 pct. af markedet mellem København og Aalborg. Arkivfoto: Brian Bergmann

Det norske lavprisselskab transporterer stadig flere forretningsrejsende fra København og videre til Aalborg, London og Skandinavien. Vores strategi virker, konstaterer selskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vist ingen hemmelighed, at Norwegian længe har haft øjnene rettet stift mod den gruppe af passagerer, der populært kendes som forretningsrejsende.

I Danmark har selskabet satset benhårdt på ruten mellem Aalborg og København, og det norske lavprisselskab rundede en milepæl tilbage i december, da man møvede sig foran SAS som passagernes foretrukne operatør mellem de to danske byer.

Seks ud af ti passagerer mellem Aalborg og København havde således Norwegians logo stående i hjørnet af boardingpasset i oktober og november.

Og i det hele taget har selskabet godt fat i de forretningsrejsende, viser selskabets egne data. I februar steg antallet af forretningsrejsende fra København til Aalborg, Oslo, Stockholm og London med 18 procent sammenlignet med samme måned året før.

Norwegian

De omtalte ruter bliver betragtet som traditionelle forretningsruter, hvor rejsetiden ikke kommer over to timer.

Norwegian selv peger på features som wi-fi ombord, et relanceret bonusprogram og diverse muligheder for at komme hurtigere igennem sikkerhedstjek som nogle af årsagerne til, at man er blevet populær hos rejsende i habitjakker.

»Generelt har vi over en længere periode oplevet en vækst i antallet af frekvente rejsende, hvilket bekræfter os i, at vores produkt er efterspurgt blandt denne gruppe. Med tilbud som Direct to Gate, gratis Fast Track og fri wi-fi ombord gør vi rejsen enkel og smidig for de frekvente rejsende, hvilket, vi ved er helt afgørende,« siger selskabets danske informationshef, Daniel Kirchhoff, og tilføjer:

»Derudover er rejsebudgettet et sted, som mange virksomheder ønsker at spare på, hvilket kommer selskaber, som tilbyder billige flybilletter, til gode.«

NORWEGIAN AIR-RESULTS/

I det hele taget skorter det ikke på store armbevægelser hos Norwegian og dets karismatiske direktør, Bjørn Kjos. De seneste år har flyselskabet placeret stadig flere ordrer hos amerikanske Boeing, der skal levere 30 af de store Dreamliner-fly over de kommende år.

Flere ruter til USA

Flyet er designet til de lange, oversøiske ruter, hvor selskabet allerede har oprustet kraftigt de senere år med ruter direkte fra København til amerikanske byer som Las Vegas, Los Angeles og Fort Lauderdale i Florida. I alt er der i øjeblikket otte direkte ruter mellem København og USA.

Norwegian planlægger at åbne flere ruter i takt med, at de splinternye Dreamliners bliver leveret, og tidligere på ugen indikerede Bjørn Kjos i et interview med branchesitet check-in.dk, at Boston, Detroit og Chicago kunne være blandt de nye destinationer, rejsende kunne lade sig fragte til fra København uden mellemlandinger undervejs.

Norwegian

Foruden USA overvejer Norwegian også at lade Københavns Lufthavne være et transitpunkt for rejsende til Sydamerika og Afrika.

»Jeg mener, at København ligger optimalt for sydgående ruter til Sydafrika og Sydamerika, og dertil vil vi også med tiden åbne nye ruter,« sagde Bjørn Kjos til check-in.dk.

Direktøren har tidligere nævnt Buenos Aires, Rio de Janeiro og Cape Town som potentielle destinationer.

NORWEGIAN AIR-RESULTS/

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere