Norwegian-chef: Halv pris til Bangkok

Nye flytyper vil halvere prisen på en tur fra Europa til Asien, siger lavprisselskabets topchef, der dog først vil gå på vingerne om et år.

6 Kommentarer

På trods af at Norwegian er forsinket med dets lovede langdistanceruter til blandt andet Thailand, forudser lavprisselskabets topchef Björn Kjos et boom i trafikken. Det skyldes at billetprisen snart vil styrtdykke, siger han ifølge den svenske avis Dagens Näringsliv.

Årsagen til det ventede kraftige fald i billetprisen skyldes hovedsageligt de nye flytyper som Boeing 787 Dreamliner, der har et langt mindre brændstofforbrug end de flytyper, der bruges i dag.

"Gør vi det rigtigt, kommer vi til at flyve med halvdelen af den udgift, konkurrenterne gør i dag," siger Björn Kjos og tilføjer:

"Dreamlineren kommer til at føre til den samme revolution for langdistanceflyene, som vi tidligere har set for kortdistanceflyene i Europa. Det kommer til at blive meget billigere at flyve langt, og jeg regner endda med, at priserne for passagererne bliver halveret."

Udmeldingen fra den farverige flychef kommer på trods af, at han indtil videre har måttet holde sine langdistancedrømme på jorden. Planen var egentlig, at flyvningerne skulle være i gang i begyndelsen af 2012, men Dreamlinerens forsinkelse har gjort det umuligt.

Norwegian vil flyve langt til drømmepris

De nye flytyper er en forudsætning for lavprisflyvninger til Asien, og derfor har Norwegian-chefen da også tidligere afvist al snak om at indsætte andre fly på ruten, indtil Dreamlineren er klar.

Det amerikanske langdistancefly, der for en stor del at bygget i lette kompositmaterialer frem for aluminium, er flere år forsinket, og lige nu lyder prognosen, at de første fly til Norwegian bliver leveret i begyndelsen af 2013.

Norwegian har bestilt seks 787-fly, og Björn Kjos vurderer, at han kan ende med at få brug for tre-fire gange så mange. Så stort er potentialet i billige langdistanceflyvninger i Kjos’ øjne, og det skyldes for en stor del, at han forventer at trafikken med turister vil stige voldsomt, når de billige billetter er en realitet.

En anden ting, der skal være med til at holde udgifterne nede for det norske selskab er at hyre kabinepersonale i Asien og på den måde spare på lønudgifterne. Det er Norwegian allerede i gang med p ruter til Spanien, og det koncept skal gentages på de asiatiske ruter.

Lige nu er planen, at Arlanda-lufthavnen ved Stockholm skal være hub for Norwegians flyvninger til Asien, skriver Dagens Näringsliv.

Udover turen til Bangkok har Norwegian-chefen også tidligere luftet planen om at flyve på New York med Dreamlineren.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Norwegian så ringe benplads at blodpropper er resultatet

Dubai var en grim oplevelse med Norwegian, en tur på 6-7 timer men ikke plads til benene. Det kan blive for billigt og med 11 timer til Bangkok er det håbløst.
Højde over 1,60 tag et andet selskab og betal lidt mere, evt over mellemøsten, der er 3 selskaber, der tilbyder Thailand. Sædeafstand mindst 32" bedst 34" som hos SAS og Thai. Drop selskaber for pygmæer.

Asiatisk personale

Det er da fint, at der vil kunne flyves billigere og mere miljø bevidst. Der er dog et kæmpe problem og det er, at alt kabinepersonalet bliver billig asiatisk personale, så der ikke er job til skandinavisk personale. Da der spares næsten 50% blot på brændstoffet, er det virkelig nøsvendig ikke at ansætte vores egne landsmænd. Der står jo også i artiklen, at det bliver kabinepersonale fra asien, da de allerede bruger dem i europa flyvninger.

Så mange vil i deres spare iver, deltage i øget arbejdsløshed hos os. Således har vi alle snart sparet os selv væk.

Bjørn Kjos - idiot?

Nej den mand er ikke dum - det er helt sikkert. Hvis man læser lidt i "historiebøgerne" til Norwegian, så er det helt utroligt hvad BK og hans ansatte har klaret på så kort tid.
Norwegian er snart større - læs flyver flere passagerer - end SAS.
Glæder mig til en billig tur til Thailand i 2013!

Glade nyheder, sorte pletter i rejsebranchen

Alle de glade nyheder om rejser, der bliver billigere, gerne bragt af avisen til support af gode annoncører som Norwegian er velkomne.
Det ville være velgørende om servicen fra flyselskaberne snart bredte sig enten frivilligt eller ved påbud om at oplyse sædebredde og afstand imellem sæderne per flytype,både korte og lange distancer, så man kan vælge.Hvor vi kan komme til det, vælger vi selskaber, der har fly med en human sædebredde og afstand, som regel ved konstatering og ikke ved det, jeg ville kalde en nødvendig oplysning til rådighed ved valg af rejse-/flyselskab.
Det synes som om ,at også de nye megafly indrettes til at vi passagerer skal skrue os ned og sidde fastklemte i sæderne.
Kunne der ikke komme lidt bevægelse i rejseredaktionernes journalistik, der kunne bevæge rejseselskaber/-flyditto til at oplyse om dette og hint flys sædemål eller skal vi via EU?
Man prøver jo at sikre sig et rummeligt sæde ved bookningen over nettet eller ved skranken. Det har vist sig, at det er der andre, der har fundet på som oftes folk, der vejer et stykke over gennemsnittet og med vores sædebredde reduceret mindst til alle de andres!!
Jeg støtter alles muligheder for at rejse også de rigtig store, der vælger 'nødudgangene' men men 1) bedre sædekapacitet tak eller i det mindste oplys, om I har siddepladser eller spændetrøjer til passagererne.

idioti

PR er en god ting.Nu har norge også fået en orginal i samme udsmykning som michael o leary. PR stunt så det synger.
SAME SAME but D:::::::::::::::::

Sweet Dreams

Han er jo helt på månen



Markedet lige nu