Med undren ser jeg et par forskere fra henholdsvis RUC og Ålborg udtale sig kritisk om de tiltag, som SAS-ledelsen nu er tvunget til. Deres kommentarer bestyrker opfattelsen af, at forskere ofte ikke har jordforbindelsen i orden. I hvert fald ikke i denne sag, men de sidder jo også godt skærmet fra erhvervslivets realiteter. Og det er kort og godt: Der skal tjenes penge i en erhvervsvirksomhed, hvis den skal overleve.
SAS er i en situation, hvor den ikke overlever, hvis selskabet ikke er konkurrencedygtigt. Og det er de ikke, dels på grund af alt for høje lønninger og dels på grund af en administration, der ikke er effektiv.
En af forskerne peger på, at det er et ledelsesproblem.
Det er jeg enig i.
Ledelsen har tilsyneladende været alt for eftergivende ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.
Og de mange fagforeninger med relation til SAS kan med Thomas Nielsens ord fra 1982 sige: "Vi har sejret ad helvede til".
SAS kan ikke som andre produktionsvirksomheder flytte arbejdspladser til lønmæssigt mere konkurrencedygtige lande. Derfor er eneste redning en dikteret lønnedgang og en effektivisering af administrationen. Alternativet er en konkurs. Og så står medarbejderne helt uden arbejde.

Sørgeligt, at fagforeninger endnu ikke kender til begrebet: Tilbud og Efterspørgsel.

Og sørgeligt, at det er bankerne, der ved deres kreditgivning skal tvinge SAS til effektiviseringer.

Det burde SAS-ledelsen have gjort for længe siden.

Fakta er at SAS er en syg virksomhed. Når man ser på det produkt de levere og ser på det som Norwegian levere så er der ingen tvivl om at det er den dygtige aktør der slår den mindre dygtige aktør.

Hvorfor skal vi bruge skatteyderpenge på at holde liv i SAS, der vil ikke gå mange timer efter at de er lukket til at der er nye aktører på banen som kan fylde deres plads ud - det er sket før og det sker igen.

Syge virksomheder fortjener ikke statsstøtte og hvis jeg var Norwegian så ville jeg føle at jeg blev udsat for ufin konkurrence fra en virksomhed der en gang før er blevet dømt for at snyde på vægteen: http://www.dn.no/forsiden/naringsliv/article1193401.ece

SAS ligger som de har redt, de kan ikke klare sig uden skattyderbetalt hjælp og snyd det viser historien.

Hvad ligger der bag en norsk ministers udtalelse? Udover, at nordmænd mener de er verdens bedste til fodbold, fortælle vittigheder og er verdens rigeste (sidste udsagn er måske lidt sandt). Nu har deres discountselskab mast sig frem i diverse lufthavne, men dog uden at betale de samme lufthavnsafgifter som disse lufthavnes bedste kunde. Skal vi i Skandinavien have et fælles selskab er vi nødt til at stå sammen - hvem vil ellers i særlig grad interessere sig for det i den store sammenhæng lille marked, vi udgør i Norden. Mit håb står til, at SAS får tilpasset sig til det internationale marked og, at de kan oprette kvaliteten for de rejsende samt i fremtiden være en god arbejdsplads for alle ansatte.