Del : SMS
Berlingske Business

Mistilliden til Volkswagen når nye højder

04BUSTOPSHOTS-GERMANY-US-AU.jpg
Spritnye biler så langt øjet rækker står linet op ved Porsches fabrik i østtyske Leipzig. Det er nu kommet frem, at det ikke blot er VWs egne biler, men også søstermærker som Porsche Cayenne, der er blevet udstyret med software, der er beregnet til at snyde myndighedernes test. Foto: Jan Woitas/EPA

Efter at de amerikanske miljømyndigheder har fundet snyd i endnu flere VW-biler, er de tyske myndigheder på trapperne med deres egen undersøgelse. Forbrugerrådet mener, at de danske myndigheder skal bede VW om en forklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er slemt at blive taget i at snyde. Det er værre, når det så ikke er det hele, der bliver opdaget. Så lyver man måske lidt, når man bliver spurgt, om der mon er mere. Det er der ikke, bedyrer man, men det er der, og så kan man gå dér og svede, mens man venter på at blive afsløret endnu engang.

Måske er det sådan, man har haft det i VW-hovedkvarteret i Wolfsburg. Men nu kommer tingene for en dag. Mandag afslørede USAs og Canadas miljømyndigheder fup med nye typer bilmotorer i USA. Og i Tyskland er man meget snart klar til at fortælle, om der også er snydt med biler solgt på det tyske marked.

04BUSTOPSHOTS-GERMANY-US-AU.jpg

Hvis de tyske myndigheder finder det samme som amerikanerne, så har VW fået et rigtigt stort problem oven i det, koncernen allerede har.

Den tyske trafikstyrelse, Kraftfahrtsbundesamt i Flensborg, er ved at lægge sidste hånd på sin egen undersøgelse af en række dieselbiler. Og man tester også de nye biler, som amerikanerne har fundet snyd med.

»Vi tester også disse biler, ja, og vi tester ikke kun biler fra VW-koncernen, men biler fra forskellige producenter, indenlandske og udenlandske, og med forskellige motor­typer,« fortæller Stephan Immen, pressemedarbejder hos Kraftfahrtsbundesamt, som dog ikke kan sige, hvornår man er klar med et resultat.

Midt i oktober fortalte den tyske trafikminister, Alexander Dobrindt (CSU), at undersøgelserne ville vare et par uger endnu, så deadline nærmer sig under alle omstændigheder.

Bilerne bliver testet rundt om i Tyskland, både på rullefelt og ude på vejene. De tyske test sker ikke i et direkte samarbejde med amerikanerne, men de amerikanske myndigheder er blevet inviteret til at høre nærmere om de tekniske detaljer.

VW-koncernen benægter aldeles, at der er snydesoftware i de nye biltyper, som amerikanerne har fundet problemer med. Men både USAs og Canadas miljømyndigheder er sikre i deres sag.

EPA, USAs føderale miljøstyrelse, de canadiske statslige miljømyndigheder samt ARB, den californiske miljømyndighed, har siden september testet forskellige VW-biler, og de når frem til samme resultat:

Når bilerne kommer op på rullefeltet i laboratoriet, opfører de sig nøjagtigt lige som de biler, som VW i september indrømmede, at man havde snydt med.

Bilerne »udviser samme type emissionsadfærd som dem, hvori VW har indrømmet, at der findes manipulationsanordninger«, skriver ARB i et brev til VW-koncernen. EPA giver os lidt flere detaljer:

»Nøjagtigt ét sekund efter afslutning af de indledende faser i standardtesten ændrer bilen omgående et antal parametre, som øger NOx-udledningen og angiver i softwaren, at den er på vej til »normalindstillingen«, hvor NOx-udledningerne stiger til op til ni gange EPAs krav,« forklarer EPA i en pressemeddelelse.

Forbrugerrådet Tænk kræver handling af de danske myndigheder oven på de nye afsløringer fra USA.

»Jeg vil opfordre de danske myndigheder til med det samme at få en forklaring fra VW om, hvilke biler det drejer sig om i Danmark,« siger rådets direktør, Lars Pram.

»Hvis det er tilfældet, at endnu flere biler er omfattet, så synes jeg, at VW har et meget alvorligt forklaringsproblem. Jeg sidder tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt man egentlig kan regne med de oplysninger, som VW giver. Jeg havde en forventning om, at VW ville komme med de her oplysninger fra begyndelsen, og jeg synes ikke, det er kønt med drypvise oplysninger i så alvorlig en skandale,« siger han.

FDM er også ved at miste tilliden til VW.

»Det øger ikke deres troværdighed – for at sige det diplomatisk,« siger Per Alkestrup, som er afdelingschef for rådgivning hos FDM.

»VW skriver pænt i aviser og pressemeddelelser om, at de vil prøve at genvinde troværdigheden, så det er meget uheldigt for dem, at der kommer mere. Det er bestemt ikke det, der skal til. Men det kommer desværre ikke helt bag på os forstået på den måde, at vi jo hele tiden har vidst, at den komponent, man har brugt til at gennemføre svindlen med, også er brugt på andre modeller.«

Antalsmæssigt er det ikke nogen stor ekstraafsløring, de amerikanske miljømyndigheder er kommet med. De nye problembiler er nogle luksusmodeller fra den øverste ende af VW-koncernens produktprogram, herunder Porsche Cayenne og Audi A8. Dem kører der ikke mere end cirka 10.000 af i USA, et beskedent tal i forhold til de 482.000 biler, som de første afsløringer omfattede.

Volkswagen

Nej, problemet er ikke de 10.000 biler i USA. Det store problem er, at der overhovedet er nogen. VW blev bedt om at gøre rent bord i september, og VWs ledelse hævdede, at den havde gjort rent bord. Det havde den så ikke.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere