EUs transportministre accepterede fredag, at medlemslandene kan indføre afgifter for støj, forurening og trængsel for lastbiler.
18. oktober 2010, 06:00
EU-landene har nu mulighed for at supplere eksisterende infrastruktur-afgifter og med afgifter for støj, forurening og trængsel. De nye regler fastsætter metoder for beregning af afgifter og grænser for afgifterne.
Læs også på evb.dk:
EU bremser milliardgevinst for transportbranchen
Vognmænd får svært ved at opfylde ny EU-lov
EU vedtager arbejdstidskontrol af vognmænd
Afgifter for trængsel vil dog ikke være en egentlig afgift, men er en mulighed for at variere eksisterende afgifter med op til 175 procent i 5 timer i myldretiden, de steder trængslen er størst. Trængselsafgifterne skal kun gælde for lastbiler.
- DTL er imod trængselsafgifter – for de hjælper intet på trængsel – og slet ikke i dette tilfælde, hvor afgiften kun skal gælde for lastbiler. Det, der reelt er tale om, er, at man beskatter transport i byområder, hvor transport i forvejen er vanskelig og kompliceret. Men det er dog glædeligt, at der kun er udsigt til at forhøjelse på 175 procent og ikke 300 procent, som formandskabet havde foreslået, siger DTLs EU-chef, Søren Hyldstrup Larsen i en pressemeddelelse.
Blot en ny skat
Til DTLs ærgrelse var der ikke opbakning til, at afgifterne skal øremærkes til nye investeringer, afhjælpning af miljøgener eller vedligeholdelse af Europas veje.
- Når indtægterne fra trængselsafgifterne ikke føres tilbage til transportsektoren er afgiften blot en skat. Danske vognmænd vil nu risikere at skulle betale for trængsel i for eksempel Tyskland, uden at de tyske myndigheder er forpligtet til at investere i løsninger på trængslen, siger Søren Hyldstrup Larsen.
Som altid i EU systemet er dagens resultat ikke det sidste ord i debatten. Ministrenes tekst skal nu sendes tilbage til Parlamentet, som skal udtale sig.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten