Berlingske Business
LIVE
15:13 Udsigt til små aktieplusser i USA

Mærsk ramt af internationalt hackerangreb

Cyberattack FILES-DENMARK-WORLD-ECONOMY-HACKING
Foto:

Flere internationale industrikoncerner, heriblandt Mærsk, blev tirsdag ramt af et massivt hackerangreb, der har lagt virksomhedernes IT-systemer ned.

Tirsdag eftermiddag kl. 13.30 holdt computere og IT-systemer hos Mærsk i store dele af verden pludseligt op med at fungere. Den danske shippinggigant var blevet ramt af et massivt cyberangreb, som nu har spredt sig til flere internationale virksomheder og regeringskontorer verden over.

Angrebet satte alle Mærsks bookingsystemer ud af kraft og førte blandt andet til, at Mærsks havneterminal i Rotterdam lå stille i flere timer. I alt er 14 af Mærsks havneterminaler ramt af IT-nedbruddet, skriver den hollandske avis AD.

På Twitter skrev Mærsk kort efter angrebet:

»Vi kan bekræfte, at Mærsks IT-systemer er nede på tværs af platforme og forretningsenheder på grund af et cyberangreb. Vi fortsætter med at undersøge situationen. Sikkerheden for vores ansatte, vores drift og vores kunder er vores førsteprioritet.«

Over for Berlingske ønskede Mærsk ikke at fortælle, hvor hårdt angrebet rammer virksomheden eller hvordan virussen er kommet ind.

Samtidig med at Mærsk blev ramt af angrebet, blev andre store internationale virksomheder verden over også angrebet. Blandt de første til at melde sig under heftigt cyber-bombardement var den statsejede russiske olie­gigant Rosneft. Senere måtte også politikere og embedsmænd i Ukraines regeringskontorer meddele, at de ikke længere kunne tilgå deres computere. Over 80 virksomheder i Rusland og Ukraine er ramt af virussen, heriblandt lufthavnen i Kiev og det statsejede ukrainske elselskab.

Der er tilsyneladende tale om et såkaldt ransomware-angreb, hvor bagmændene låser for adgangen til computernes IT-systemer og forlanger penge for at låse dem op. Billeder af de ramte computere viser, at gerningsmændene blot beder om et beskedent beløb for at frigive computerne: En løsesum på 300 dollar (1.977 kr.,red.) ønskes overført via den digitale valuta bitcoin.

Minder om »Wannacry«

Hackerne har døbt angrebet »Petya«. Det minder i høj grad om det »Wannacry«-angreb, som for få uger siden tog tusindvis af computere som gidsler.

Det fortæller Rasmus Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed og med en fortid som sikkerhedsleder hos blandt andre Mærsk.

»Der er noget, der tyder på, at bagmændene bruger samme sårbarhed, som »Wannacry« brugte. Gør de det, kan virussen sprede sig til computere, der ikke er inficerede. Har man ikke opdateret sine computere med Microsofts’ nyeste patch, kan virussen sprede sig inden for samme mail-netværk, og så går det altså hurtigt.«

Burde der ikke være en eller anden stopklods mellem de forskellige afdelinger i en virksomhed?

»Det burde der være, men vi ser ofte, at det ikke er tilfældet. Virus spredes mange gange igennem mailsystemer, og hvis de systemer ikke har antivirus, vil virussen sende sig selv videre. Og der er også mange interne netværk i virksomheden, hvor der ingen mur er imellem for nemheds skyld,« siger han og understreger, at han udtaler sig om angrebet generelt, fordi han ikke vil gisne om, hvordan virussen har spredt sig hos Mærsk.

Ved avisens deadline var det endnu ikke lykkedes Mærsk at få computerne til at køre igen, ligesom det ikke var lykkedes at bremse spredningen af virussen.

Ifølge Rasmus Theede kan virussen endnu nå at ramme flere danske virksomheder.

»På internettet er der ikke nogen grænser. Hvis de er ramt i Ukraine, kan vi lige så godt blive ramt i Danmark.«

Bagmændene sniger eksempelvis denne type virus ind i virksomheder ved at sende filer, der ligner uopfordrede jobansøgninger til virksomhedernes HR-afdelinger. Bliver der klikket på de falske ansøgninger, kan virussen sprede sig, fortæller Rasmus Theede.

Følg den seneste udvikling i sagen på Business.dk i morgen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen