28. februar 2010, 07:30

Hvilket rederi tænker du på, hvis direktøren hedder Smedegaard til efternavn?

A.P. Møller - Mærsk er formentlig det mest oplagte, men faktisk har både A.P. Møller - Mærsk og rederiet DFDS en Smedegaard i spidsen. Den ene hedder Nils, mens den anden har et e i fornavnet - altså Niels Smedegaard.

Sidstnævnte er direktør i DFDS. I mange år et rederi, der var indædt konkurrent til A.P. Møller - Mærsk. I dag er DFDS dog lillebror med stort L, og det har endda netop fået A.P. Møller - Mærsk som stor aktionær.

Men faktisk skal A.P. Møller - Mærsks indtog som DFDS-aktionær bane vejen for, at DFDS igen for alvor kan begynde at vokse, kan smide et noget støvet image, og at Niels Smedegaard for alvor kan sætte fart på ambitionerne om, at DFDS skal være et af de helt store europæiske rederier – ikke mindst inden for ro/ro-shipping, altså transport af gods på fragtfærger.

DFDS-aktierne, som nu ligger hos A.P. Møller - Mærsk, var nemlig en del af betalingen, da DFDS i slutningen af 2009 overtog Mærsks Norfolk Line i en handel til ca. 2,6 mia. kr.

Forsigtigheden over bord

Og købet var et udtryk for en klar ambition om, at DFDS hellere ville foretage et stort afgørende køb i stedet for at købe mange mindre rederier.

»Købet af Norfolk Line er et meget afgørende skridt for DFDS. Det er nok rigtigt, at vi i nogle år har været forsigtige, og jeg kan godt forstå, hvis nogen siger, at vi har været lidt støvede. Men nu melder vi klart ud, at vi vil vokse, at vi har kraften til at købe op – og endda stort op – og at det ikke slutter her,« siger Niels Smedegaard, der kom til DFDS i begyndelsen af 2007.

»Vi skal være bedst, og vi skal bevise, at vi kan tjene penge. Kan vi ikke det, så kommer der nogen og tager over i stedet for dig. Men jeg tror fuldt og fast på, at vi er på vej mod et seriøst temposkift i virksomheden,« siger Niels Smedegaard.

De første måneder efter Niels Smedegaards tiltrædelse blev brugt til at kigge indad. At lære virksomheden at kende. Og i maj 2007 afleverede ledelsen så en ny strategi for DFDS – en strategi, der indeholdt planer om at købe op og at blive en betydelig aktør i Nordeuropa.

Det var der imidlertid ikke mange, der opdagede, for tiderne var ikke til storopkøb, selv om DFDS havde en fyldt pengekasse og viljen til at købe op.

Problemet var bl.a., at kapitalfondene i en lang periode overbød de industrielle aktører i shippingbranchen, bl.a. fordi de havde adgang til billige lån. Samtidig måtte DFDS se transportkæmpen DSVs planlagte samarbejde og delvise overtagelse af DFDS falde til jorden på grund af krav fra de europæiske konkurrencemyndigheder. Men pludseligt ændrede krisen rederiets virkelighed.

Kontakt fra A.P. Møller - Mærsk

»Alt ændrede sig i løbet af 2008, hvor lånemulighederne pludselig lukkede til for mange kapitalfonde. Vi stod heldigvis med et godt økonomiske beredskab og havde mulighed for at udnytte situationen. Vi identificerede et par store interessante opkøbsmuligheder, så på, hvad der var muligt, og heldigvis bød der sig pludselig en oplagt mulighed.

I foråret 2008 havde Søren Skou (skibsreder i Mærsk, red.), ringet og spurgt, om DFDS kunne være interesseret i Norfolk Line. Niels Smedegaard og Co. meldte positivt tilbage, og det blev indledningen på et bejleri, der endte med at vare længere end et år.

Udfordringen var, at samtidig med at Mærsk satte Norfolk Line til salg, så faldt verdensøkonomien sammen i efteråret 2008. Derfor var det svært at finde købere og svært at sætte en pris på et rederi, der jo notorisk er afhængig af gang i økonomien.

Milliardhandel

Resultatet blev en overtagelse af Norfolk Line, der sejler på den engelske kanal med fragt- og passagerfærger og er aktive på det irske hav.

Købet til omkring 2,6 milliarder kroner finansieres ved, at A.P. Møller får halvdelen af salgssummen for Norfolk Line i kontanter, mens resten er afregnet i DFDS-aktier, som A.P. Møller - Mærsk har lovet at beholde i mindst to år.

For A.P. Møller - Mærsk var det en god løsning. De sælger et rederi på et tidspunkt, hvor priserne er i bund, men får aktier i det nye fælles selskab, så selskabet kan få del i den upside, også på aktiekursen, som en vellykket periode vil give.

Lykkes DFDS med at få en god forretning ud af overtagelsen af Norfolk Line, så profiterer A.P. Møller - Mærsk af successen, hvis de vælger at sælge deres aktier.

Ud over aktierne får A.P. Møller - Mærsk en enkelt bestyrelsespost i DFDS, der også har rederiet Clipper som stor aktionær. Det ændrer dog ikke på, at det er JL Fondet, som fortsat har den største aktiepost, og som har den reelle magt i selskabet.

Åben for mere

Købet af Norfolk Line sender DFDS op blandt de helt store rederier med speciale i korte ruter i Europa – og Niels Smedegaard melder klart ud, at DFDS i fremtiden skal være meget mere aktiv, også når det gælder opkøb.

»Vi vil gerne vokse mere. Men foreløbig skal vi selvfølgelig have lagt vore to rederier sammen og få tingene til at fungere. Man kan sige, at jeg nok er lidt konservativ og måske lidt forsigtig, men vi har lagt en strategi for DFDS, hvor planen er, at vi skal vokse betydeligt,« siger Niels Smedegaard, der peger på Østersøen som et af de områder, hvor DFDS mangler ruter og derfor ser muligheder.

»Vi skal vokse i Østersø-området. Mulighederne i forhold til Østeuropa, ikke mindst Polen, er meget store, og vi skal være større der. En mulighed er at købe op, og det er noget, vi ser på. Hvis muligheden og forholdene er de rigtige, så er vi klar,« siger Niels Smedegaard.

Den næste tid handler det dog om konsolidering. Om at blive bedst, om at overleve, når konkurrenter måske falder – og her har DFDS en stor fordel.

»Vi er så stærke økonomisk, at vi kan klare os i lang tid, også selv om vi nu har købt Norfolk Line. Det giver os forhåbning om, at vi vil stå stærkere tilbage, når krisen letter, og vil kunne sende DFDS op i et andet gear – væk fra bare at være en slags blød mellemvare,« siger Niels Smedegaard.