Del : SMS
Berlingske Business

Mærsk i tvist med Skat

Mærsk-overskud ligger i den lave ende Reportage fra Mærsk olie
Overskrift
Foto:
 

Skat har intensiveret jagten på øgede skattebetalinger fra de store selskaber herhjemme, og A.P. Møller - Mærsk er også under luppen. Sagerne kan løbe op i et større trecifret millionbeløb, men er endnu et stykke fra at blive afgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

A.P. Møller - Mærsk er involveret i skattesager i flere lande, der omhandler betydelige beløb. Enkelte af sagerne er med Skat herhjemme, og der er ifølge Berlingskes oplysninger tale om sager, som kan løbe op i et større trecifret millionbeløb.

For få uger siden kom det frem, at Novo Nordisk havde fået en ekstra skatteregning på 3,6 milliarder kroner herhjemme, og A.P. Møller - Mærsk er et andet af de selskaber, som ligger i tvist med Skat.

Mens A.P. Møller - Mærsk betaler milliardbeløb i skat i olieforretningen, ikke mindst i form af den særlige kulbrinteskat, så har resten af rederiets danske skattebetaling ligget meget lavt i en længere årrække – i niveauet 49-57 millioner kroner de foregående fire år – fordi den skattepligtige indkomst har været meget lav på grund af udnyttelse af underskud fra tidligere år og kreditter for udenlandske, betalte skatter.

Hos A.P. Møller - Mærsk var finansdirektør Trond Westlie i går for travlt optaget af investormøder til at tale med Berlingske, men han bekræfter sagerne på en mail.

»I Danmark er A.P. Møller - Mærsk p.t. involveret i nogle enkelte skattesager, men ingen af væsentlig betydning for virksomheden,« skriver Trond Westlie.

Parter langt fra hinanden

Selskabet vil ikke oplyse omfanget mere præcist, men der er løbende hensat til sagerne, og et kig på A.P. Møller - Mærsks hensættelser til retstvister, herunder skattesager, viser, at der er hensat yderligere 2,7 milliarder kroner i 2012. Det store beløb dækker dog også over skattesager i andre lande samt selskabets øvrige retstvister.

Ifølge Berlingskes oplysninger er A.P. Møller - Mærsk og Skat fortsat et stykke fra at være enige, og sagerne ventes derfor ikke afgjort inden for den nærmeste fremtid.

Skat vil ikke kommentere sager mod konkrete selskaber, men netop mange store selskabers meget lave skattepligtige indkomst er et særligt fokusområde, og de store selskabers samlede skattepligtige indkomst er blevet forhøjet af Skat med 21,2 milliarder kroner alene for 2012. Især sager, der strækker sig over mange år som Novo Nordisks skattesag, kan løbe op i store beløb, men sagerne med Mærsk er dog ikke helt så omfangsrige.

Øget åbenhed

A.P. Møller - Mærsk har gradvist skruet op for åbenheden omkring sine skattebetalinger de seneste par år, og selskabets årsrapport om det sociale ansvar indeholder som noget nyt nu et afsnit om skat.

»A.P. Møller - Mærsk er en global koncern, der opererer i flere end 100 lande. Nogle skatteregler kan være uklare og åbne for fortolkning, eller fortolkningen af reglerne kan ændre sig. Følgelig kan der være forskellige opfattelser af, hvordan en lov skal fortolkes, eller hvad det betyder i praksis for vores virksomhed. Hvor spørgsmålet er af fundamental betydning, kan det give mening for begge parter at få det løst i retten,« hedder det blandt andet.

Globalt faldt A.P. Møller - Mærsks samlede skatter i 2012 til 19,1 milliarder kroner fra 32,4 milliarder kroner i 2011. Faldet skyldtes især, at selskabet indgik forlig i en mangeårig sag om en markant forhøjelse af oliebeskatningen i Algeriet, hvor A.P. Møller - Mærsk har en stor olieproduktion. Forliget medførte en engangsindtægt på 5,2 milliarder kroner til Mærsk.

Af de samlede skatter udgjorde betalbar dansk skat 9,3 milliarder kroner i 2012 mod 11,0 milliarder kroner i 2011. Heraf var 6,1 milliarder kroner særlig kulbrinteskat og overskudsandel til den danske stat, og 3,2 milliarder kroner var selskabsskat vedrørende olieaktiviteterne. Skattebetalingen fra skibsfartsaktiviteterne udgjorde 57 millioner kroner mod 56 millioner kroner året før.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere