Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mærsk-direktør begejstret for regnskab

Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen havde her til morgen svært ved at skjule sin åbenlyse begejstring over et regnskab, der ifølge ham er bedre, end selskabet selv turde håbe på.

Ved den igangværende telekonference havde Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen svært ved at skjule sin begejstring over det netop aflagte regnskab for årets tre først måneder, som er bedre end på markedet og selskabet havde håbet på.

Direktøren, der satte sig i hjørnekontoret på Esplanaden i slutningen af 2007, er således svært tilfreds med, at A.P. Møller-Mærsk har fået forretningen tilbage på ret køl efter en svær tid med store underskud.

”Jeg er meget, meget tilfreds med det, vi har præsteret i første kvartal. Det er gået bedre, end vi havde forventet,” udtalte Mærsk-direktør og hæftede sig ved, at det blandt andet er selskabets store containerforretning Maersk Line, der har forbedret sig markant.

”Det har været forbedring i fragtraterne, og det har gavnet os. Men de er stadig ikke på 2008-niveau. Men vi er meget glade for at se, at de store restruktureringer og besparelser i Maersk Line nu giver udslag,” fremhævede Nils Smedegaard Andersen, der afløste selskabets mangeårige direktør Jess Søderberg.

”Det er ikke kun Maersk Line, der klarer sig bedre. Det vi ser i dag er en forbedringer over en bred kamp i alle forretningsområder,” påpegede Mærsk-chefen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu