Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Maersk Alabama angrebet af pirater

A. P. Møller-Mærsk bekræfter onsdag middag, at containerskibet Maersk Alabama onsdag morgen er blevet angrebet og formentlig kapret af pirater.

Skibet, der sejler under amerikansk flag, har en amerikansk besætning på 20 medlemmer. Det er ejet og bliver opereret af det amerikanske selskab, Maersk Line, Limited, oplyser A. P. Møller-Mærsk .

Skibet sejler i linjefart som en del af Maersk Lines Østafrika rutenet og var på vej til Mombasa, da det blev angrebet ca. 500 km. ud for Somalias kyst.

"Hensynet til besætningens sikkerhed og støtte, også til deres familier, har naturligvis den højeste prioritet for Rederiet," skriver A. P. Møller-Mærsk i en pressemeddelelse.

Maersk Line og Maersk Line Limited kan ikke på nuværende tidspunkt give yderligere information.

 




Markedet lige nu