Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mærsk-aktionærer tjente 17 mia. på en time

A.P. Møller-Mærsks flotte kvartalstal mødes med jubel på fondsbørsen, hvor selskabet aktier onsdag steg med næsten ni procent. Dermed er Mærsk-aktionærerne blevet 17 mia. kr. rigere siden kl. ni i morges.

Mærsk-aktien stryger til tops straks fra morgenstunden efter et flot regnskab, der var langt bedre, end hvad markedet og investorerne turde håbe på.

Det er især den kraftige forbedring i Mærsks containerrederi Maersk Line, der kan tage en stor del af æren for den flotte fremgang, da det forretningsben tjener hele 900 millioner kroner i årets første tre måneder.

Og det faktum, at Mærsk-topchef Nils Smedegaard så hurtigt har fået ryddet op i Maersk Line, bliver mødt med jubel på børsen, hvor investorerne sender Mærsk-aktierne op med næsten ni procent efter en times handel.

Dermed er de mange Mærsk-aktionærer blevet 17 mia. kr. rigere på blot en time.

Samlet set er Mærsk-aktien steget med godt 44 procent det seneste år, hvilket er næsten ti procent mere, end hvad landets største virksomheder i snit er steget med i samme periode.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu