Del : SMS
Berlingske Business

Lufthavn klar med store investeringer

københavns lufthavne terminal 3
Foto:

Fra næste år kan investeringerne i Københavns Lufthavne komme helt op på én milliard kroner om året. Det er nødvendigt for at vinde kampen om at blive Nordeuropas vigtigste lufthavn, mener bestyrelsesformanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Københavns Lufthavne øger de kommende år investeringerne, og allerede fra næste år kan de komme op på én milliard kroner om året. Det sker for at følge med passagervæksten på vej mod målet om at blive Nordeuropas mest betydende lufthavn.

Sådan lyder det fra adm. direktør Thomas Woldbye og bestyrelsesformand Henrik Gürtler.

Københavns Lufthavne er forpligtet til at investere 500 mio. kr. om året, men har de seneste år ligget på omkring 750 mio. kr. Det tal kan ifølge bestyrelsesformanden stige til én milliard kr. allerede næste år. Men som den administrerende direktør forklarer, er der endnu usikkerhed om det endelige beløb:

»Det er klart, at vores investeringer kommer til at afhænge af væksten, og at det er noget, vi styrer løbende,« siger Thomas Woldbye. Beløbet bliver »ikke mindre næste år«:

»Det bliver muligvis også betydeligt større, lidt afhængigt af hvor langt vi når med visse ting,« siger han og tilføjer, at »visse ting« dog ikke dækker over, om der skal bygges en »Terminal 4« eller ej. Beslutningen om mil­liardinvesteringen forventer Thomas Woldbye tidligst træffes i 2012 eller 2013.

»Vi er nu på et punkt, hvor vi inden for en overskuelig årrække ikke kan udvide det bestående område på fornuftig vis. Underforstået, at vi så skal have bygget noget nyt. Om det er en »Terminal 4«, ved vi ikke endnu - det er det, vi skal til at kigge på nu,« siger han.

De planlagte investeringer går især på at øge kapaciteten i de eksisterende terminaler. Ud over årlige udgifter til vedligeholdelse på over 200 mio. kr. og 100 mio. kr. til sikkerhed, skal pengene især gå til udvidelser af check-in og bagagehåndtering, der p.t. er de mest flaskehals-ramte dele af lufthavnen. Der skal dog også investeres i standpladser til fly.

»Vi skal være først«

Ifølge bestyrelsesformanden Henrik Gürtler har Københavns Lufthavne penge til de øgede investeringer fra driften og får derfor ikke brug for kapital fra nogle af de tre storaktionærer: Den danske stat, australske Macquarie European Infrastructure Fund og den canadiske pensionfond OTPP, der tidligere på året købte sig ind i lufthavnen. Og ifølge bestyrelsesformanden bakker alle tre storaktionærer op om investeringsplanerne:

»Vi er meget optagede af, at vi hele tiden får etableret den kapacitet, der gør, at vi udvikler os til det, vi kalder »Gateway of Nothern Europe«. Og det er et fælles ønske fra alle aktio­nærer. Hvis vi ikke vokser, er det ikke nogen god forretning,« siger Henrik Gürtler.

»Det handler om at få det timet sådan, at lufthavnen ikke bliver for dyr for luftfartsselskaberne. Omvendt skal vi have etableret den nødvendige kapacitet, inden det er for sent,« siger Henrik Gürtler.

København har konkurrencefordel

Han mener, det er afgørende, at Københavns Lufthavne ikke sakker bagud i kapløbet med bl.a. lufthavnene i Berlin og Amsterdam:

»Så bliver vi bare reduceret til en lille, regional, uinteressant lufthavn. Det er jo det, det hele handler om: Der er også andre lufthavne, der gerne vil være Gateway of Northern Europe, og der skal vi være først og etablere den kapacitet, der skal til,« siger han.

Investeringsplanerne får rosende ord med på vejen af luftfartsanalytiker Steven Brooker fra SEB Enskilda:

»Det er et fornuftigt niveau frem mod, at man skal investere i en ny terminal, der kommer til at koste i omegnen af seks-syv milliarder,« siger han og tilføjer, at Københavns Lufthavne har en klar geografisk fordel i kapløbet:

»København ligger fantastisk. Jeg vil sige, de har en konkurrencefordel som hub. Det er en god forretning, de har bygget op, og afkastet er fornuftigt,« siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere