Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Logistik til luftfragt udvikles i Hasselager

De to indehavere af ScanConsult IT Partners i Hasselager ved Århus har store forhåbninger til et nyt salgs- og afregningssystem,

som virksomheden er ved at udvikle til luftfragtsagenter.


Personerne bag ScanConsult, Hans-Ole Kaae og Ole Hansen, præsenterede

i sidste uge systemet, ParaGen, ved en konference i Frankfurt for ca. 50 general sales agents (GSA''''''''er).


De er agenter og sælger

luftfragtskapacitet for luftfartsselskaber, der ikke selv er repræsenteret i et givet land.



Første kunde

Emirates

SkyCargo er et stort luftfragtsselskab, der har daglige fragtafgange med jumbojet fra Frankfurt og Amsterdam til Mellemøsten, Asien

og Australien uden at have kontor i Skandinavien.


Selskabet er i Skandinavien repræsenteret af ScanPartners International, København,

der ikke har noget med ScanConsult at gøre. Og dog. For ScanConsult udvikler det nye system i samarbejde med ScanPartners,

der har købt det som den første kunde.



Markedet

ScanConsults nye salgs- og afregningssystem er et vaskeægte

nicheprodukt, for udover Århus-firmaets system blev kun yderligere et system fra et konkurrerende engelsk firma præsenteret

ved konferencen i Frankfurt, der var arrangeret af organisationen for luftfragtsagenter, FAGSA, der har 110 medlemmer.


Men Ole

Hansen og Hans-Ole Kaae anslår, at markedet for ParaGen udgøres af 200-300 GSA''''''''er. Hvis de beslutter sig for at bruge

ScanConsults nye system, der først er helt færdigudviklet om et halvt år, skal de betale en månedlig afgift

på 100 euro pr. bruger plus 1.500 euro i tilslutningsgebyr en gang for alle.


- Vi regner med at få solgt systemet

til 20-30 kunder, der i gennemsnit har ti brugere, siger Ole Hansen. Med i prisen hører support og løbende opdateringer.


-

Vi er nødt til at køre med lave introduktionspriser for at komme ind på markedet, forklarer Hans-Ole Kaae, der

ligesom Ole Hansen er uddannet ingeniør.


GSA''''''''erne kan bruge ScanConsults system til samtlige flyselskaber, de benytter

til luftfragt. Når en booking er kommet ind i ParaGen, videregives den elektronisk til luftfartsselskabets fragtsystem. GSA''''''''erne kan

elektronisk modtage statusmeddelelser fra luftfartsselskaberne, og speditørerne kan give kunderne præcis besked om, hvor

fragten befinder sig.


ScanConsult, der har fem medarbejdere, blev dannet i 1998 af Ole Hansen og Hans-Ole Kaae, der begge har

en baggrund som IT-konsulenter og IT-chefer i Grønlandsfly.



Grønlandsfly

Efter Ole Hansen forlod Grønlandsfly,

etablerede han eget firma, der sammen med Grønlandsfly udviklede et fragtsystem, der blev taget i brug 1. januar 1996.


Systemet

styrer fragthåndteringen fra udstedelse af fragtbreve, manifestering ombord på fly, overførsel til andre luftfartsselskaber, udlevering

til kunden og helt frem til afregning med luftfartselskaber og kunder.


Det udveksler statusinformationer med andre luftfartsselskabers fragtsystemer,

ligesom speditører kan få adgang til at se egne forsendelser i systemet.


Systemet udvides løbende med stadig

mere funktionalitet. Senest har Grønlandsfly således taget et nyt tracingmodul i brug, der gør det muligt at spore

bortkommet fragt. Systemet udveksler tracing-information med SAS'''''''' verdensomspændende tracingsystem.


Grønlandsfly

beflyver København-Sdr. Strømfjord og København-Narssarssuaq samt indenrigsruterne mellem de cirka 20 grønlandske

destinationer. Grønlandsfly transporterer normalt luftfragt med sine passagerfly - nogle af flyene kan omkonfigureres til regulære

fragtfly.


Da SAS for nylig har meldt ud, at selskabet næste år opgiver ruten mellem København og Sdr. Strømfjord,

overlades banen til Grønlandsfly, der har 10 fly, 12 helikoptere og cirka 600 ansatte. SAS ejer 37,5 pct. af aktierne i Grønlandsfly.



Widerøe

I

1998 solgte ScanConsult et lignende system til det norske flyselskab Widerøe, der er kortbaneoperatør i Norge.


SAS

og Braathens flyver på de større lufthavne med jetfly, mens Widerøe har et vidtforgrenet rutenet mellem 35 mindre

lufthavne.


Widerøe har 27 fly og 1.200 ansatte. SAS ejer 63,4 pct. af aktierne i Widerøe og er på vej til

at blive eneaktionær i Braathens.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen