Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Lindø fyrer 175 medarbejdere

Det A. P. Møller-Mærsk-ejede Lindø-værft skal fyre omkring 175 medarbejdere som led i planerne om at skabe et mindre værft.

Afskedigelserne bliver primært inden for ingeniør- og tekniske fag samt arbejdsledelse, og værftet vil forsøge at hjælpe de fyrede med at finde ny beskæftigelse.

- Vi har ikke fået nye ordrer på skibe siden første kvartal 2008, og under den økonomiske krise er udsigten til snarlige ordrer dårlig. Skibsværftets kunder arbejder også i et særdeles vanskeligt marked, hvor det er svært at finde beskæftigelse, og vi har derfor måttet aftale, at tre Ro-Ro skibe til Pacific Basin leveres senere end oprindeligt aftalt, udtaler adm. direktør Finn Buus Nielsen i en pressemeddelelse.

Skibsværftets ordrebog i dag er på seks bulkskibe, syv Ro-Ro skibe og tre fregatter, svarende til et behov på ca. 2000 timelønnede medarbejdere frem til marts 2010. Behovet falder henover sommeren 2010 til ca. 500 timelønnede medarbejdere til produktion af resten af de skibe, der er i ordre frem til udgangen af 2011.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu