Del : SMS
Berlingske Business

Lille iværksætter vinder navnestrid over taxiselskab

Pics-taxa
Taxaselskabet Taxa 4x35 har tabt en sag om eneret på navnet »taxa.« Foto:

Klagenævnet for Domænenavne slår fast, at prisberegningssitet Taxapriser.dk har lov til at bruge ordet »taxa« i sit domænenavn, hvilket taxiselskabet Taxa 4x35 ellers kræver eneret på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den lille iværksætter har vundet over det store, veletablerede taxaselskab i en sag om retten til et taxanavn. Prisberegningssitet Taxapriser.dk har fået Klagenævnet for Domænenavnes ord for, at virksomheden har ret til at bruge ordet »taxa« i sit domænenavn.

Det mente Sammenslutningen Taxa 4x35 ellers ikke, den lille virksomhed havde lov til, fordi man i Dansk Taxi Forbund har vedtaget, at kun medlemmer - det vil sige indehavere af hyrevognsbevillinger - har ret til at bruge navnet »taxa« som en del af sit firmanavn.

Det er virksomheden Bimb.dk ApS, der driver domænerne taxapriser.dk. Hjemmesiden er et nationalt oplysnings- og formidlingssite, der gør det muligt for kunder at beregne prisen på en taxatur fra A til B. Herefter kan kunderne bestille en taxi. Der foretages månedligt 45.000 prisberegninger via domænet, der er det førende prisberegningssite i branchen.

Administrerende direktør Morten Brøchner er lettet over afgørelsen, der kunne have været enden for den nystartede virksomhed, lyder det:

»Jeg er meget glad, for det var en trussel på livet for vores lille, nye virksomhed. Uden domænet, har vi ikke en virksomhed, for 70 procent af den trafik, der generer til vores site, kommer via Google. Når man søger på »taxapriser,« ligger vi først i søgeresultatet, fordi vi har det domæne, og det er vores forretning stærkt bundet op på,« siger han.

Økonomien kører den rigtige vej for TAXA 4x35

Taxa 4x35 sendte sin klage til klagenævnet i september måned sidste år. Virksomheden mener, at når taxikunder klikker sig ind på hjemmesiden taxapriser.dk, vil de måske forbinde siden med Taxa 4x35 eller tro, at der er en forbindelse mellem bestillingssitet og taxaselskabet.

Taxa 4x35 er en sammenslutning af københavnske taxiejere og drives som et bestillingskontor, der beskæftiger omkring 20 medarbejdere i administrationen og 40 medarbejdere i kundecentret. Virksomheden har mere end 800 taxier tilknyttet alene i Region Hovedstaden.

Men Klagenævnet for Domænenavne endte med at afvise taxaselskabets krav om at slette registreringen af domænenavnet »taxapriser.dk,« som Bimb.dk ApS registrerede hos DK Hostmaster tilbage i 2011. Ordet »taxa« er et beskrivende ord for den tjenesteydelse, som Taxa 4x35 udbyder, lyder det i afgørelsen. Ordet indgår eksempelvis både i ordsammensætninger såsom »taxachauffør« eller »taxaselskab,« og derfor synes der ikke at være tvivl blandt befolkningen om, at ordet forbindes med en hyrevogn - og ikke med Taxa 4x35 som virksomhed.

Andre har tidligere forsøgt at registrere »taxa« som et ordvaremærke. Blandt andet Taxa Sorø. Men her blev det ligeledes vurderet, at mærket var beskrivende for den tjenesteydelse, taxaselskabet tilbyder som transportvirksomhed.

Spørgsmålet om eneret til varemærket »taxa« er også tidligere blevet behandlet i en række domstolsafgørelser. I følge Klagenævnet for Domænenavne er konklusionerne på dommene fra både Højesteret og Sø- og Handelsretten entydige: Der kan ikke gøres krav på eneret på ordet »taxa.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere