Cowi peger i ny analyse om nyt kollektivt transportsystem langs Ring 3 om nyt kollektivt transportsystem langs Ring 3 i København, at hurtigbusser koster det halve af letbanetog.
19. maj 2010, 10:40 – opdateret 19. maj 2010, 11:04
Det kunne godt se ud som at letbaner i Købenavn får lange udsigter – for mange politikere vil nok se positivt på en ny analyse fra Cowi, der redegøre for, at hurtigbusser i eget regi koster det halve af de planlagte letbanetog, der skulle køre langs Ring 3 korridoren i København.
En analyse fra 2008 – også udarbejdet af Cowi – om mulighederne for at anlægge en decideret letbane i Ring 3 korridoren påviste, at den fulde letbaneløsning ville koste ca. 4,2 milliarder kroner – beløbet er dog inklusive udgifter til rullende materiel samt til etablering af depot/værksted.
Det er første gang, det bliver analyseret, hvilket kollektivt transportsystem, der giver mest værdi for pengene i Ring 3-korridoren, skriver Ingeniøren.
Negativt ved højklasse busser er ifølge Cowi en fem procents længere rejsetid, selv om busserne kører i eget tracé i ringvejens midterrabat – med tilhørende stoppesteder. Busserne kan være konventionelle højklassebusser eller deciderede vogntog, der er længere end traditionelle busser.
Efter ErhvervsBladets udsendtes erfaring kan busserne kan dog aldrig byde på samme komfort og smidighed som en moderne letbane/sporvogn, som vi har prøvet i adskillige byer i udlandet. En letbane har oftest en langt lavere indstigning – og et tog kan være langt længere end en selv en ledbus og altså rumme flere passagerer. Det forklarer, hvorfor så mange af verdens byer bygger deres fremtidige transportløsninger på skinnebåren transport – blandt andet med metro, letbane og sporvogne.
Fordelen ved busser er, at de ikke er afhængig af et eventuelt nedbrud af en forankørende bus – et af argumenterne, der lå til grund for nedlæggelse af sporvognslinjerne i de større danske byer tilbage i 60’erne og 70’erne. Busser er billigere i købsøjeblikket, men til gæld holder et letbane-togsæt i reglen i langt flere år end en bus.
”Vores analyse viser, at de to forskellige løsninger vil tage nogenlunde samme tid at anlægge. Der kalkuleres med busser, der kører i 4-minutters drift i dagtimerne og 10-minutters drift i aftentimerne, siger Cowis chef for transportanalyse, Preben Vilhof til Ingeniøren.

























































