Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Leasingselskaber i klemme på Totempo-kollaps

En halv milliard er i klemme efter at Totempo er gået konkurs.

En lang række udenlandske og danske banker og leasingselskaber anført af Danske Leasing har over en halv mia. kr. i klemme, efter at vejhjælpsselskabet Totempo A/S i fredags gik konkurs.

Ifølge materiale, der beskriver samtlige leasingforpligtelser, som dagbladet Børsen har gennemgået, risikerer en række af leasingselskaberne at skulle vinke farvel til hele eller dele af deres tilgodehavende.

Hos Danske Bank ønsker pressechef Jonas Torp ikke at oplyse selskabets samlede engagement med Totempo. Men Børsen erfarer, at Danske Banks leasingselskab Danske Leasing går igen på 21 af fakturaerne, med et samlet beløb på 200 mio. kr.

Dertil kommer, at Danske Bank ifølge Børsens oplysninger var Totempos hovedbankforbindelse, hvorfor udeståendet reelt kan være meget større. Ifølge det tidligere tilsyn på betalingsstandsningsboet Totempo var der simple krav mod selskabet herunder usikret gæld til en række pengeinstitutter, andre kreditinstitutter og leasingselskaber for cirka 131 mio. kr.

Hertil kommer de yderligere restkrav til leasingselskaberne, der aktualiseres, hvis kontrakterne misligholdes og ophæves.

Ritzau

 




Markedet lige nu