Det netop fremlagte regnskab fra A.P. Møller - Mærsk indeholder milliardtab, som er dobbelt så stort som det seneste underskud på fem milliarder kr.
8. marts 2010, 06:40
I al ubemærkethed har APM-koncernen tabt et stort ekstrabeløb under finanskrisen, som først kommer frem nu.
Koncernens nyligt aflagte regnskab indeholder et milliardtab, som er næsten dobbelt så stort som det seneste fremlagte underskud. Tabet indgår efter reglerne ikke i APM-regnskabets resultatopgørelse, skriver Økonomisk Ugebrev.
Tabet vedrører pensionsopsparing til amerikanske ansatte, som er blevet stærkt reduceret under finanskrisen. Den udækkede nettoforpligtelse er steget med ni milliarder kr. hovedsaglig på grund af kurstab på værdipapirer.
For at sætte tabet i relief har Økonomisk Ugebrev sammenlignet tallet med APM-koncernens aktiepost i Danske Bank, som i dag er værdisat til 20 mia. kr. A.P. Møller - Mærsk skylder sammen med en række andre selskaber i dag godt 46 mia. kr. i pension til amerikanske medarbejdere, hvoraf 32 mia. kr. er afdækket. Men i løbet af finanskrisen er næsten en fjerdedel altså forsvundet op i røg på de fiannsielle markeder.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten