Del : SMS
Berlingske Business

Krav til nummerplade og kørekort for droneflyvning

droner
Hvis et nyt lovforslag går igennem, får dronerne deres egen færdselslov. Foto: Carlo Allegri Foto:

Ifølge et nyt lovforslag skal alle professionelle droner fremover flyve rundt med en elektronisk nummerplade, og dem der flyver dem skal have bestået en officiel drone-flyveprøve.

Artiklen fortsætter under annoncen

I takt med at der kommer flere og flere droner i luften, stiger kravene både til dem der flyver dem, behovet for at kunne holde øje med dem og lovgivningen på området.

Derfor er transportministeren nu klar med nye færdselsregler for de flyvende robotter.

Indtil nu har enhver kunne købe en drone og flyve med den, og reglerne om hvor man måtte flyve med den har været meget uklart. Dronerne har ikke rigtigt passet ind noget sted i den eksisterende lovgivning, og det har således skulle været nødvendigt at søge om særlig dispensation, for at få lov til at bruge dronerne professionelt og eksempelvis flyve med dem i bymæssig bebyggelse.

I Transportministeriets dronerapport fra foråret omtales lovgivningen på området som et »dispensationsregime«, der spænder ben for det vækstpotentiale, der ifølge flere analyseinstitutter er i dronebranchen.

Torsdag sendte transportministeriet et lovforslag om et nyt droneregulativ i høring. I stedet for at man skal søge om lov til at flyve bestemte steder, foreslår Transportministeriet, at dem, der ønsker at flyve droner, skal bestå en slags teoretisk køreprøve for droner.

Droneuddannelsen inddeles i fire niveauer. Droneentusiaster behøver således blot at bestå en test på nettet for at måtte flyve på hobbybasis, mens det kræver den længste uddannelse, at måtte bruge dronen professionelt og flyve i byerne.

TV: Droner - hvornår kommer revolutionen?

 

Hos industrinetværket for droner, UAS Denmark, er formand Michael Larsen grundlæggende tilfreds med det nye lovforslag.

»Der er noget usundt over at bygge et erhverv på en dispensationsproces, derfor vi glade for signalværdien i, at droner nu får deres egne færdselsregler,« siger Michael Larsen.

Droner skal registreres med elektroniske nummerplader

Antallet af danskere, der benytter droner professionelt har været stærkt stigende de seneste par år. Alene antallet af erhvervsoperatører er steget fra 12 til over 150 siden 2014.

Friere adgang til, hvor man må flyve og flere droner i luften stiller samtidigt større krav til at kunne registrere og holde øje med de droner, der flyver rundt.

Derfor lægger lovforslaget op til, at der skal udvikles elektronisk nummerplade, der kan monteres på hvert enkelt drone, så det bliver lettere at identificere dronens fører. Det kan eksempelvis være nødvendigt, når myndighederne har brug for hurtigt at rense luften for droner, hvis en lægehelikopter skal lande, eller hvis dronerne indgår i kriminelle handlinger.

Hvordan den elektroniske nummerplade præcis skal se ud og fungere er stadig under udvikling. I øjeblikket arbejder forskere på Syddansk Universitet på at udvikle en sender, der tænder automatisk og sender signaler om, hvor dronen flyver.

Det vigtigste mangler stadig

Flyvning uden for syne, er dog stadig det springende punkt for dronebranchen. Som reglerne er i dag, må dronerne ikke flyve uden for syne, og det spænder ben for en lang række muligheder, hvor droner autonomt kunne løse en række opgave autonomt, forklarer Michael Larsen.

Han bider dog mærke i, at der i det nye lovforslag bliver lagt op til at forske nærmere i, hvordan det sikkerhedsmæssigt kan blive forsvarligt at flyve uden konstant at skulle holde øje med dronerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere