Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Kranerne racer af sted hos Oticon

Accelerationen er imponerende. Hastigheden kalder tilsvarende på respekt. Og så er begge modeller endda kunstigt neddroslet

fra fabrikkens side på begge områder. Nej!


Der er ikke tale om nye sportsvogne, og stedet er hverken Monza eller LeMans.


Vi

er i Thisted, hvor høreapparatkoncernen Oticon præsenterer deres nye lager. Modellerne er to miniloadkraner, som hver

dag tilbagelægger kilometer efter kilometer på fabrikken ultrakompakte 20 meter lange, ti meter brede og 6,6 meter høje

lager, som er nedsænket i en grad, så det græsbelagte tag flugter med det omkringliggende niveau. Sådan vil

det ikke nødvendigvis blive i fremtiden, for lageret er forberedt til udvidelse til en maksimal højde på helt

op til 13 meter.


Kranerne er udviklet, fremstillet og leveret af den danske systemleverandør Univeyor i Arden, der har

leveret lageret i en totalløsning.


Er kranerne hjertet i lageret, må de 6.048, blå plastkasser - placeret

i fire rækker, være kroppen. Fastholdes billedet af en organisme, kan de transportanlæg, hvor kranerne afleverer

og henter kasser, betragtes som blodårerne.



Plukkestationer

Det underjordiske miniloadlagers kontakt til omverdenen

foregår via disse transportanlæg. Tre plukkestationer på den anden side af væggen sørger hele tiden

for at holde kranerne beskæftiget. Her bestiller to medarbejdere konstant varer fra lageret - op til fem ordrer ad gangen, mens

en kollega "fodrer" lageret med nye komponenter.


Alt i alt er der 9.000 varenumre at holde styr på i lageret.

Hertil kommer 1.200 såkaldt højfrekvente varenumre, som ikke er placeret i det kompakte lager, men som er placeret nær

plukkestationerne. Disse varenumre bruges så ofte, at der ikke er fornuft i at lade kranerne transportere disse. Kapaciteten

i lageret er 248 "dobbeltture" i timen.



Kaotisk lager

Plukningen er helt igennem computerstyret. Medarbejderne

får præcise instrukser på en touch screen skærm om, hvda de skal bestille i lageret, og når kasserne

dukker op, kan de tilmed se, hvad de skal tage og hvor mange af slagsen. I flere af kasserne ligger der flere varenumre, men det hele

styres ved hjælp af stregkoder og scannere. Oticons lager er af den såkaldte kaotiske type, hvor varenumrene placeres

hvor der nu er plads med den lille tilføjelse, at der er indbygget en optimeringsmekanisme, så de mest brugte varenumre

placeres tættest på kranernes "udskibningsplatform" ved rullebåndet.


Det kan umiddelbart lyde besynderligt

at benytte kraner til så små produkter som høreapparater og komponenter dertil. Et moderne høreapparat vejer

blot nogle få gram, og den samlede dagsproduktion i Thisted når blot op på 12 kg (tolv!).


Den lave vægt

er imidlertid også årsagen til, at de hurtigtkørende kraner (tophastighed på 18 km/t) er neddroslet. Accelererer

og kører de med tophastigheder, falder varerne simpelthen ud af kasserne.


Med til historien hører også, at

dagsproduktionen på 12 kg ikke er lig med vægten på den samlede, daglige forsendelse. Når manualer, emballage

etc. regnes med, når "dagsvægten" helt op på tre tons.


Det nye lager erstatter to gamle lager: et

produktionslager og et salgslager. Imellem de to lagre, placeret 100 meter fra hinanden, var der tidligere en heftig trafik, som blev

mere og mere irrationel i takt med, at Oticon er blevet globalt distributionscenter for størstedelen af moderselskabet William

Demant Holdings aktiviteter.


Et nyt og mere rationelt lager var derfor en tvingende nødvendighed, oplyser logistikdirektør

Lars Petersen, Oticon.



Skepsis

I dag lægger han ikke skjul på, at han i starten var en smule skeptisk overfor

den avancerede løsning. Betænkelighederne gik dels på, om lageret vitterligt var i stand til at levere varenumrene

hurtigt nok dels på, om ikke Oticon på denne måde blev mere sårbar. Hvis et eller andet nedbrud indtræffer

i lageret går der blot få timer, før produktionen står stille i Thisted.


- Hastigheden viste sig ikke

at være noget problem. Hvad angår sårbarheden har vi ræsonneret, at vi ikke bliver mere sårbare med

et fuldautomatiseret lager, end vi i forvejen er med vores IT-system. Tværtimod kører lageret på sine egne servere.

Det betyder, at et større nedbrud ikke umiddelbart får konsekvenser for lageret. Alle de opgaver, der inden et eventuelt indbrud,

er programmeret ind i lageret, kan køre uanfægtet videre, og det giver os reelt mere tid, før et IT-nedbrud vil

få konsekvenser for produktionen, siger Lars Petersen.



Besparelse

Oticon har investeret ca. otte mio. kr. i det nye

lager. De foreløbige erfaringer siger, ifølge logistikdirektøren, at lageret repræsenterer årlige

besparelser i nabolaget af to mio. kr.


Besparelserne fremkommer, fordi lagerarealet er reduceret med 50 pct., kapaciteten er

øget med 20 pct., mens effektiviteten er hævet med 15 pct.


Det nye hightechlager bliver i øvrigt genstand

for et lagerseminar den 25. september i år i Thisted, som arrangeres af Oticon og Univeyor i fællesskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen