Del : SMS
Berlingske Business

Københavnere slap nådigt gennem vejkaos i årets første måneder

12BUSMetrobyggeri-ved-Gl-St.jpg
Byggeriet af den kommende Metro Cityring har medført mange opgravninger og vejomlægninger i det indre København som her ved Gammel Strand, hvor Metroselskabet er ved at anlægge en station. Foto: Liselotte Sabroe

Selv om de fleste københavnere måske har svært ved at tro det, så generede vejarbejde hovedstadens beboer mindre i årets første måneder end tidligere. Men det varer sandsynligvis ikke ved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan måske være svært at forstå for dem, som dagligt bevæger sig rundt i de københavnske gader. Men vejarbejde har generet trafikanterne mindre i de første måneder af 2016, end det gjorde sidste år og betydelig mindre end i 2014. Nye tal fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune viser, at kommunen er blevet bedre til at begrænse og afslutte vejarbejder hurtigere.

Alligevel kan kommunen ikke love de plagede københavnske borgere, at de vil kunne komme hurtigere gennem byen i resten af 2016.

03BUSPix2-Metro-165817.jpg

Det er i 2015 lykkedes at skære 14 pct. af de såkaldte genedage, som er antallet af vejarbejder i Københavns Kommune ganget med, hvor lang tid de varer. Og i de første to måneder af 2016 er tallet faldet yderligere en anelse.

»Sidste år udskiftede vi alle byens gamle og ustabile trafiksignaler og fjernede dermed en masse forsinkelser. Samtidig er vi godt i gang med at få bedre styr på byens mange nødvendige gravearbejder. Og endelig har vi sammen med Vejdirektoratet sikret en bedre kommunikation om den daglige afvikling af trafikken i hovedstaden,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

De nye tal kommer efter en periode, hvor København har været hårdt plaget af historisk meget vejarbejde, blandt andet fordi metroen i hovedstaden er ved at blive udvidet. I alt bliver de københavnske veje, cykelstier og fortove gravet op næsten 10.000 gange hvert eneste år.

I februar var der 780 genedage på det såkaldte strategiske vejnet, der er de store indfaldsveje og de meste centrale strækninger i den københavnske infrastruktur. I 2015 var tallet 800, og i 2014 var der 1.140 genedage i samme måned.

Kommunen forklarer blandt andet de bedre tal i de senere år med, at vejarbejder i stigende grad bliver lagt i ferieperioder, og at der er større opmærksomhed på at få dem gennemført hurtigere. Forvaltningen fører samtidig et mere grundigt tilsyn med gravearbejderne, så der bliver arbejdet mest muligt, når afspærringerne er sat op.

Torsdag: Vejarbejde

Stort efterslæb

Men de gode tal for begyndelsen af året er langtfra et tegn på, at hele 2016 vil slutte bedre end 2015. Der er nemlig fortsat så meget efterslæb af vejarbejder, at kommunen allerede tidligere har annonceret, at der kommer en ny runde med omfattende arbejder i 2016. Det betyder, at flere centrale veje vil blive gravet op. Det drejer sig blandt andet om Roskildevej, Frederikssundsvej og Valby Langgade, og derfor vil antallet af genedage stige i de kommende måneder.

Men selv om københavnerne kan glæde sig over, at der i de første måneder har været færre gener ved vejarbejde, så skal de ikke forvente, at det bliver nemmere at komme gennem byen i de kommende år.

En rapport som Region Hovedstaden har fået udarbejdet viste – som omtalt tidligere på ugen i Berlingske – at bilisterne kan komme til at sidde endnu mere i kø fremover. Der kommer nemlig godt 200.000 nye indbyggere i København i løbet af de næste 15 år, og det vil medføre, at bilisterne, der i dag sidder i kø i hovedstadsområdet i ni millioner timer om året, i fremtiden vil sidde endnu længere tid i kø. Beregninger viser, at det tal vil blive fordoblet frem mod 2025, hvis der ikke findes en løsning på den stigende trængsel.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere