11. februar 2011, 06:21

På Københavns rådhus er der flertal for en betalingsring med bompenge i stil med hvad byer som London, Oslo og Stockholm har indført – men så hører enigheden også op.

Det var tilskuerne vidne til, da Ingeniørforeningen fredag holdt konference med titlen: Er København klar til en betalingsring.

Indtil nu har et flertal i Folketinget stoppet kommunens ønsker om betalingsring – men støtten vender nok tilbage, hvis blåt kabinet skiftes ud med et rødt på Borgen ved det kommende folketingsvalg.

Læs også på evb.dk:

København holder parkeringsregler hemmelige

København halter efter CO2-mål

Betalingsring giver forstæder håb

Jacob Næsager, konservativt medlem af Borgerrepræsentationen og medlem af Trafik og Miljøudvalget, sagde ligefrem, at han frygtede, at en betalingsring ville komme til at være en bymur, der sammen med flere lukkede gader og færre p-pladser ville lægge byen øde. Trafik er liv – og liv er trafik, som han udtrykte det.

”Der er formentlig heller ingen rentabilitet ved en betalingsring – det handler om transportinvestering i lighed med Storebæltsforbindelsen, som afgiver penge til andre trafikinvesteringer i stedet for at blive billigere, sagde Brian Gardner Mogensen, chefrådgiver ved rådgivningsfirmaet Grontmij/Carl Bro.

Han understregede, at man burde se mere på de dynamiske effekter af en betalingsring– blandt andet med hensyn til folkesundhed, støj og miljø – samt forhold for erhvervslivet, bosættelser, job, ejendomsværdi og erhvervsudvikling – men det sker ikke altid ved transportinvesteringer. Som for eksempel da Herning-Holstebro motorvejen - hvor trafikmængden er begrænset - blev vedtaget i Folketinget.

København er nu ved at blive en moderne storby, når det gælder kollektiv transport – og med metro-cityringen (færdig 2018) og senere nye forbindelse mellem metro og omegn med hurtigbus og letbane, vil der være al mulig grund til at lade bilen stå.

Det er den stemning af trafik som på en dag midt i ferien, som tiltaler teknik og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og gruppeformand Jesper Christensen (S). som deltog i et politisk panel under konferencen – men også venstres Pia Allerslev, der er kultur og fritidsborgmester, samt konservative Jacob Næsager, er enige om at gøre noget ved den manglende fremkommelighed.

Fremkommeligheden er undskyldningen for betalingsringen for Københavns politikere. Først på de næste pladser kommer miljø og ekstra afgiftsindtægter.

”I 2007 kostede manglende fremkommelighed i København syv mia. kroner i tabt arbejdsfortjeneste – og det er steget væsentligt siden, sagde Bo Asmus Kjeldgaard.'

Ifølge direktør Anette Enemark fra Tetraplan vil der kun komme en tilgang til kollektiv transport på et par procent med en betalingsring, men trafikintensiteten vil falde med 25 procent, hvis betalingsringen ligger ude ved Ring 3.

Det er fordi, at de fleste, der kan vælge eksempelvis metroen, allerede er skiftet fra bilen – og de fleste folk med bil, der ikke har erhvervsgøremål, vil nok spare pengene til bompengene, og begrænse turen til byen - og så vidt muligt samle deres ærinderne i byen, som Jesper Christensen udtrykte det.

Betalingsringen vil også betyde, at trafikken vil øges med 12 procent på den hårdt prøvede Ring 3, men Københavns Kommune er dog ikke egoistisk i forhold til 15 af omegnskommunerne. De er draget med ind i forberedelserne.

Men at der ikke er parkeringsanlæg ved de yderste metrostationer – for eksempel Flintholm, hvor der både er metro og s-tog, irriterer Pia Allerslev – men det er venstrefløjen imod. Man skal tage bussen til metroen, mener de.

Derimod er der flertal for en havnetunnel blandt de københavnske politikere – en tunnel, som blandt andet erhvervslivet og transportsektoren håber på. Tunnelen vil lede trafikken helt væk fra bykernen – som der er eksempler på i både Dublin og Madrid. Flere blandt tilhørerne ønskede flere tunneler – men der er ikke afsat penge til på landsplan til så store trafikinvesteringer foreløbig.

I hvert fald vil der med bompenge kunne hentes et par milliarder i ”entreafgift” til byen – som der så er vild uenighed i, hvad skal bruges til. Venstrefløjen vil bruge dem til at gøre den kollektive trafik bedre og billigere – højrefløjen vil bruge penge til blandt andet en havnetunnel – som Folketinget allerede har givet sin støtte til.