Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

København er port til Letland med fly

(RIGA, LETLAND) Letland er godt flyvende. Mens de fleste nationale flyselskaber ømmer sig med dårlige økonomiske

resultater, flyver det nationale lettiske luftfartsselskab airBaltic med overskud.


airBaltic har netop offentliggjort et positivt

regnskab for 2001. Selskabet har haft vækst i både omsætning og indtjening - hvilket er første gang siden

etableringen i 1995.


Omsætningen steg 12 pct. til 371 mio. kr, mens indtjeningen steg til 742.000 kr. Til sammenligning

havde airBaltic et underskud i 2000 på 20,7 mio. kr.


I lufthavnen et kvarters taxakørsel fra centrum i Letlands

hovedstad Riga sidder den daglige leder af airBaltic, svenskeren Günther Sollinger. Han er Senior Vice President i selskabet,

der har hovedkontor i den gamle del af Riga Lufthavn.



Moderne lufthavn

Lufthavnen er i sig selv et udtryk for den fremdrift,

der er i flytrafikken til den baltiske stat. Den ene del af lufthavnen er opført i 2001 og moderne indrettet, den anden del

stammer fra den sovjetiske periode, hvilket ses tydeligt, men den er nu ved at blive moderniseret.


- Vores vigtigste opgave er

at betjene den lokale trafik mellem Skandinavien og Letland og at kunne tage den trafik, der kommer fra Vesteuropa. Det er lykkedes

ganske godt for os, siger Günther Sollinger.


airBaltic blev etableret i 1995 i et samarbejde mellem SAS og den lettiske stat.

SAS ejer 49 pct. af aktierne, mens den lettiske stat ejer knap 51 pct.


- Vi ejer selskabet, og dermed har vi jo også en

forretningsrisiko, så vi må sikre os, at vores interesser tilgodeses. SAS har en kontraktlig bestemmelse om at besætte

topposterne i airBaltic. Fra starten fandtes der ingen kompetence i Letland til at kunne bestride topposterne, men i dag er der kun

to skandinaver tilbage i toppen af selskabet, hvoraf den ene er mig selv, og om kort tid erstattes den anden skandinav med en lette.

Vi vil dog altid have mindst én skandinav i airBaltics ledelse, forklarer Günther Sollinger.


Til gengæld er

det i dag udelukkende letter, der er ansat som piloter og kabinepersonale.



SAS-partner

airBaltic er SAS-partner og repræsenterer

SAS på det lettiske marked. Partnerskabet betyder, at airBaltic skal opfylde SAS'' standarder for service og sikkerhed, og at

de to selskaber servicerer hinandens passagerer.


Det har stor betydning for det baltiske publikum, som ved at flyve med airBaltic

fra den lettiske hovedstad Riga får adgang til SAS'' netværk af internationale destinationer.


Flertallet af passagererne

vælger København som transitlufthavn for afgange med SAS til andre destinationer. airBaltic har fem daglige afgange mellem

Riga og København. Hertil kommer flyvninger til Stockholm, Helsinki, Frankfurt, Kiev, Vilnius og Tallin - og fra dette forår

Wien, Moskva og Berlin. Prag føjes til rutenettet til efteråret.


- Vi er i særklasse den største operatør

fra Riga til Vesteuropa takket være Københavns position som hub. Den anden store trafik er til Sverige og Finland, men

det er langt fra så stort som via København, siger Günther Sollinger.



Forretningsrejser

Han forklarer,

at hovedparten af passagererne til Riga kommer fra vesteuropæiske lande som Frankrig, Belgien og England. Den anden store gruppe

passagerer er skandinaver, og først derefter kommer letterne.


- Det kommer til at ændre sig, så hovedparten

af aktiviteten ligger i Letland. Landets økonomi vil udvikle sig endnu hurtigere. Letland har endnu ikke helt samme tempo som

Estland, men det kommer.


Størstedelen af passagererne med airBaltic er forretningsrejsende, men Günther Sollinger

forudser, at antallet af ferierejsende vil øges markant.


- Der er meget at gøre for at udvikle turismen, som desværre

er helt uudviklet. Der gøres fortsat for lidt fra lettisk side for at promovere turismen. Riga er en fantastisk by, landet

har en vidunderlig kystlinie, og der er mange oplevelser inde i landet. Potentialet for turismen er enormt, det er endnu et ukendt

land, og så er det billigt.


De forretningsrejsende, der i dag fylder godt op i airBaltics Avro og Fokker 50-fly, bliver

gennemsnitlig tre-fem dage i Letland. Trods den store andel af forretningsrejsende og selskabets positive økonomiske udvikling

ser Günther Sollinger dog de sammen tendenser som andre flyselskaber: færre passagerer på business class.


-

En tredjedel af vore passagerer flyver i dag på business


class, men flere og flere køber billigere billetter. Vi

må derfor kompensere det faldende passagertal på business class med volumen og omkostningsjagt. Vi ser derfor nu på

større fly, der kan tage 100 passagerer, i stedet for vores Fokker-fly, der har tage 50, siger Günther Sollinger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen