Stor undersøgelse afslører, at mange kinesiske piloter pynter på CVet, når de søger ansættelse hos et passager-luftfartsselskab.
9. september 2010, 07:39 – opdateret 9. september 2010, 07:49
I kølvandet på en voldsom flyulykke i sidste måned, hvor 42 mennesker blev dræbt, besluttede de kinesiske luftfartsmyndigheder at tjekke piloternes baggrund i en række luftfartsselskaber. Og her viser det sig, at mere end 200 piloter ikke har været ærlige om deres erfarings-grundlag, da de er blevet ansat.
Det er bl.a. en række tidligere militær-piloter, som har pyntet på CV'et og derfor har fået lov til at flyve passagerfly, som de måske rent uddannelsesmæssigt ikke er klædt på til at flyve.
Læs også: Ryanair vil kun flyve med én pilot
Derfor har myndighederne nu beordret en lang række piloter på efteruddannelse, hvor de skal have styrket deres færdigheder.
Det var en ulykke hos Shenzhen Airlines, der fik myndighederne på sporet af de uerfarne piloter, som altså førte til en bred undersøgelse i hele industrien.
Læs også: Her er verdens værste flyselskaber
Allerede nu er 200 uerfarne piloter blevet bedt om at holde sig på landjorden og i stedet tage på skolebænken igen, men myndighederne frygter, at langt flere piloter ikke har den fornødne erfaring, i takt med at undersøgelsen kommer gennem uddannelses- og arbejds-papirerne hos landets mere end 11.000 piloter.
Myndighederne vil også kigge nærmere på en række andre medarbejdere i industrien, bl.a. flymekanikere og medarbejderne i kontrol-tårnene.





























Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten