Der menes at være enorme forekomster af olie og gas i det nordlige Norge. Derfor er det store fjeldland lige nu i gang med en investering og efterforskning at historiske dimensioner.
20. april 2009, 05:00
Norge med Statoil i spidsen er i gang med en gigantisk satsning i den helt nordlige del af det store fjeld- og olieland. Det er oppe i Barentshavet ved Tromsø, Kirkenes og Hammerfest, der ligger mere end 1.500 kilometer nord for Oslo, at der investeres massivt i efterforskning efter olie og naturgas.
Det vestlige Barentshav rummer allerede det norske Snøhvidt-felt, hvor der er svimlende mængder af naturgas. Men forventningerne til at der er mere, også meget mere, er tårnhøje. Flere eksperter mener, at det arktiske område nord for Norge indeholder nogle af de største uopdagede forekomster af olie – i hele verden.
De store investeringer er med til at holde Norge oppe i omdrejninger trods den uro, som for tiden præger international økonomi.
Det fortæller Theis Truelsen, der er Danmarks ambassadør i Oslo i Norge, der er hele otte gange større end Danmark, og er intet mindre end et 1.750 kilometer langt land.
»Formentlig vil der ske det samme i Nordnorge, som i Stavanger og Bergen, da der blev fundet olie der. Området vil udvikle sig helt enormt. Masser af nye arbejdspladser vil blive skabt, mange virksomheder vil slå sig ned i området, ligesom tilflytningen vil stige pænt, hvis forventningerne bliver indfriet,« siger Theis Truelsen.
I forvejen svømmer Norge nærmest i dyrebare oliedråber og gasdampe. Deres produktion er mere end otte gange større end den danske, og de allerede kendte forekomster af olie og især gas, hvor produktionen fortsat vokser år efter år, rækker til mange års yderligere udvinding. Den store oliefond, som nu kaldes for Pensionsfonden, kan dermed se frem til at svulme yderligere op. Formuen er lige nu oppe på 2.300 milliarder kroner eller lige så meget som en halv million kroner per nordmand.
Faldende rente
Olien har ændret Norge på kryds og tværs, og gjort de 4,8 millioner nordmænd 20 procent mere velhavende end danskerne. Af samme grund vælter den almindelige nordmand sig i store biler, villaer, hytter på fjeldet, sejlbåde, ferier og anden luksus samtidig med, at der bygges broer, tunneler, veje og anden infrastruktur som aldrig før.
»Folk har mange penge her. Både på grund af de senere års store lønstigninger. Men også på grund af den faldende rente. Renten er sænket fra 5,75 procent til nu bare 2,0 procent. Det kan mærkes i Norge, hvor stort set alle boligejere har lån med variable renter. En typisk familie med et lån på to millioner kroner sparer 60.000 kroner i renteudgifter om året på den konto alene,« siger Theis Truelsen.
Renten ventes tilmed sænket yderligere, så den kommer ned på bare 1,0 procent. Det sker, fordi inflationen i Norge af faldende. Den norske centralbank, Norges Bank, har som Den Europæiske Centralbank (ECB) et inflationsmål og kan derfor uden problemer sætte renten ned nu, da prisudviklingen rasler ned. Udviklingen har dog svækket den norske krone på betydelig vis. Kronen er faldet med 14 procent det sidste år over for euroen og dermed den danske krone, og den udvikling rammer dansk eksport til Norge hårdt. Alligevel mener Theis Truelsen ikke, man kan sige, at nordmændene dermed tørrer deres aktuelle problemer af på andre, herunder Danmark.
»For kronen går op og ned. Det er ikke længe siden, den var meget stærk,« siger han.
Finansiel stimulans
Selv om nordmændene er rige, er de blevet mere nervøse for fremtiden. Arbejdsløsheden stiger og ventes i år at kommer op over fire procent og måske også fem procent, efter at der – som i Danmark – i flere år har været mangel på folk inden for mange brancher. Huspriserne er også faldet betydeligt, og det samme er aktiekurserne.
»Derfor er de ekstra penge, som nordmændene har fået mellem hænderne, blevet på bankbogen. Folk sparer mere op end før, hvorfor det private forbrug ventes at falde i år,« siger Theis Truelsen.
Norge ventes samlet set at få en negativ vækst i år med faldende velstand, men skulle til næste år igen være på vej op i fart.
Regeringen med statsminister Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet i spidsen har sat massivt ind mod den økonomiske krise. Det er sket ved at pumpe penge ind i nødlidende banker og skrue betydeligt op for de offentlige investeringer især inden for bygge- og anlægsområdet.
»Der er tale om en meget betydelig finanspolitisk stimulans på 2,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP),« siger Theis Truelsen.
Yderligere initiativer er på tegnebrættet, men lavere skatter har regeringen, der i Stortinget støttes af Socialistisk Venstreparti og Centerpartiet, afvist med det argument, at folk blot vil spare de ekstra penge op.
Velfærden på valg
Der skal være valg til Stortinget til september, og her ventes netop den stigende ledighed at blive et stort tema, hvorfor Jens Stoltenberg vil sætte meget ind på at bremse udviklingen.
»Valgkampen er allerede så småt gået i gang, og ud over arbejdsløshed er de emner, som diskuteres mest, hvordan Norge får bedre skoler, universiteter, hospitaler og social forsorg. Det er kort sagt hele velfærdssamfundet, der er til diskussion,« siger Theis Truelsen.
Ud over olie, så har Norge også en meget stor produktion og eksport af nikkel, som især bruges af de store bilfabrikker i Sverige, Tyskland og Frankrig. Den branche er imidlertid nærmest lammet af den store nedgang i salget af nye biler, og det samme er de store samlefabrikker til lastbiler, som Volvo har placeret i Norge.
»For ét år siden havde de ordrer på 148.000 nye lastbiler. Nu er tallet 43. Det er en meget dramatisk nedgang, der har fundet sted her,« siger Theis Truelsen.
Helt op mod 25.000 danskere opholder sig permanent i Norge og yderligere mellem 1,4 og 1,6 millioner danskere er hvert år på en kortere eller længere ferie i Norge. Så Danmark og vores nordiske broderland er flettet meget tæt sammen – også på det økonomiske område, hvor Norge er en af Danmarks absolut vigtigste handelspartnere, kun overgået af Tyskland, Sverige og Storbritannien.






























































